text stringlengths 128 1.04M | source stringclasses 3 values | doc_id stringlengths 7 34 | LICENSE stringclasses 3 values | uri stringlengths 2 57 | date_built stringclasses 244 values |
|---|---|---|---|---|---|
Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00822
Resumé
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri har ikke retlig interesse
DR bragte et radioindslag om Natur- og Erhvervsstyrelsens fiskeriinspektorats fangst af ulovlige ålefælder. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri klagede blandt andet med den begrundelse, at betegnelsen ” ålefælder ” er forkert, idet ålene selv kan svømme ind og ud. Pressenævnet afviser at behandle klagen, da foreningen ikke er omtalt i udsendelsen og derfor ikke har retlig interesse.
Pressenævnets formand udtaler:
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Henset til, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og de enkelte medlemmer ikke direkte eller indirekte er nævnt i indslaget, kan hverken [Klager] eller foreningen anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Bestyrelsesmedlem i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, [Klager], har klaget over et radioindslag vedrørende ålefiskeri bragt den 16. juni 2015 på DR P4 Fyn og en tilsvarende tekst på DRs tekst-tv den 24. juni 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at det er faktuelt forkert, når de ulovlige ålerør og åledæk i radioindslaget og på tekst-tv betegnes som ålefælder, idet ålen selv kan svømme ud og bruger dem som skjul for sine naturlige fjender. Ifølge [Klager] er DRs dækning af emnet ensidig, og han har i den forbindelse påpeget, at fiskerikontrollen, trods massiv overvågning af de ulovlige ålerør og åledæk, aldrig har pågrebet en person i at tømme et sådant redskab.
Pressenævnets formand udtaler:
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Henset til, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og de enkelte medlemmer ikke direkte eller indirekte er nævnt i indslaget, kan hverken [Klager] eller foreningen anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 20. august 2015. | retsinformationdk | retsinformationdk_173889 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173889 | Fri Nov 22 00:51:31 2019 +0100 |
Resume
Efter at der var sket afskedigelser på en virksomhed, blev denne
indklaget for Arbejdsretten med påstand om bod for overtrædelse af en
overenskomstbestemmelse, hvorefter tillidsmanden bedst muligt skal holdes
orienteret om forestående afskedigelser, og har påtaleret ved eventuelt
forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser, og for brud på
kutyme i forbindelse med afskedigelser, idet virksomheden hævdedes ikke at
have fulgt den sædvanlige procedure i forbindelse med afskedigelserne
Arbejdsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at virksomhedens
produktionschef i forbindelse med, at han meddelte fællesklubben, at det blev
nødvendigt at afskedige medarbejderne, udtalte, at han ønskede en hurtig
afklaring, og at fællesklubben var enig heri.
Det lagdes endvidere til grund, at ingen af de foretagne afskedigelser
blev påtalt som urimelige. Under disse omstændigheder fandtes der ikke
grundlag for at fastslå, at virksomheden havde overtrådt overenskomsten, og
da klagerne ikke havde dokumenteret den påberåbte kutyme, blev virksomheden
frifundet.
Den fulde tekst
Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense
(advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert
Kristensen, Erik Nielsen og Riis (retsformand). Bod 2.2.2. Kutyme
Afskedigelser ikke overenskomststridige.(* 1) (* 2)
Landsorganisationen i Danmark har for Specialarbejderforbundet i Danmark,
Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indklaget
Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S,
Odense, for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande:
Indklagede har i forbindelse med afskedigelse af 28 medarbejdere den 25.
april 1991 begået brud på gældende overenskomsts § 2, stk. 6.
Indklagede har brudt gældende lokalaftale af 22. september 1980 i
forbindelse med de foretagne afskedigelser.
Indklagede har brudt gældende kutyme i forbindelse med afskedigelserne,
idet indklagede ikke har fulgt den sædvanlige procedure i forbindelse med
afskedigelserne.
Den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter Arbejdsrettens
skøn fastsat bod for ovennævnte brud til de klagende forbund.
De indklagede har påstået frifindelse.
Overenskomstens § 2, stk. 6, er sålydende:
»Tillidsmanden skal ved forestående afskedigelser bedst muligt holdes
orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende
urimeligheder ved antagelser og afskedigelser.
Jernets Arbejdsgiverforening er indforstået med at tage en drøftelse med
forbundene eller Centralorganisationen om sådanne spørgsmål, når særlige
forhold gør det rimeligt.«
Lokalaftalen af 22. september 1980 er sålydende:
»Fratrædelsespolitik
På grundlag af en drøftelse i »fratrædelsesudvalget«, som består
af DM/Freddy Hansen, SID/Børge Frederiksen, KAD/Anna Pallisborg og WP/Gunnar
Vestergaard, WP/Gert Fischer, blev følgende fastlagt.
1. Ordninger og politikker for fratrædelse må fastlægges således at man på
samme tid opnår hensynet til driften af de enkelte produktionsafdelinger,
stigende tryghed med stigende anciennitet og inddækning af forhold, som er
fastlagt ved »tryghedsaftalen« eller andre lokalaftaler.
Der tilstræbes i henhold til det under pkt. 1 nævnte:
2. Ansatte med anciennitet fra 0 mdr. til 2 år:
Mandskabsjusteringer sker i henhold til VF-vurderinger og foretages ved
samråd med tillidsmanden for den pågældende afdeling.
3. Ansatte med anciennitet fra 2 år til 10 år:
Mandskabsjusteringer sker under hensyn til den opnåede anciennitet år for
år.
Fratrædelser kan for denne gruppe, uanset anciennitet forekomme for
ansatte, såfremt disse er belastet af påtaler i henhold til gældende regler,
d.v.s. stamkort noterede påtaler, idet disse altid er meddelt tillidsmanden i
forbindelse med notatet. En betingelse herfor er imidlertid, at
påtalen/påtalerne er maximalt eet år gamle.
Mandskabsjusteringer sker under hensyn til vurdering af mulighederne for
overflytning til andre områder. I den forbindelse understreges det at
skifteholdsarbejde må påregnes.
Mandskabsjusteringer/overflytninger som berører ansatte i denne gruppe
forelægges tillidsmandsgrupperne, som tages med på råd ved bedømmelse af
mulighederne.
4. Ansatte med over 10 års anciennitet.
Vil normalt ikke blive berørt af mandskabsjusteringer.
Generelt:
Foranstående ordninger og politik medfører ikke, at gældende regler for
afskedigelse ved overtrædelse af almindelige værkstedsregler bortfalder.
Forhold som medfører øjeblikkelig bortvisning vil blive meddelt
tillidsmandsorganisationen snarest muligt efter bortvisningen.'
Sagen blev den 2. maj 1991 behandlet på et fællesmøde. Referatet herfra er
sålydende:
»Sagen forhandledes.
Fra arbejderside gjorde man gældende, at afskedigelserne var en
overenskomststridig lockout. Endvidere gjorde arbejdersiden gældende, at der
i forbindelse med afskedigelserne var begået brud på Hovedaftalens § 4,
gældende overenskomst, § 2, stk. 6, og en på virksomheden gældende kutyme
vedrørende inddragelse af tillidsmænd ved beslutning om afskedigelser.
Arbejdsgiversiden afviste klagen i sin helhed og bemærker, at
afskedigelserne blev meddelt de på virksomheden tilstedeværende tillidsmænd
og i mangel af disse deres suppleanter. Afskedigelserne er i øvrigt en
konsekvens af det på mødet i samarbejdsudvalget den 17. april 1991 meddelte
om, at det ikke var muligt at fastholde beskæftigelsen. Forretningsudvalget
for fællesklubben blev den 24. april 1991 informeret om antallet (28) af
afskedigelser som en konsekvens af en 10%»s afmatning. Proceduren og
kriterierne for afskedigelserne blev oplyst. Det blev endvidere oplyst, at
afskedigelserne ville blive foretaget den 25. april 1991. I konsekvens heraf
blev afskedigelserne effektueret den 25. april 1991.
Arbejdersiden forbeholder sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.«
På et samarbejdsudvalgsmøde på Wittenborg A/S den 18. februar 1981 var der
en drøftelse af medarbejderpolitik og fratrædelsesaftale. Referatet herom er
sålydende:
»Helmuth Drevs fremførte, at det var Fællesklubbens holdning, at
firmaet ved afskedigelserne i november 1980 ikke levede op til den
fratrædelsespolitik, som blev fastlagt den 22. september 1980.
Gunnar Vestergaard henviste til, at politikken var opstillet for at
tydeliggøre de hensyn, der vil blive taget, når afskedigelser var nødvendige
på grund af forhold, der ikke var dækket af overenskomstens almindelige
værkstedsregler. Han fastholdt, at firmaet havde tilstræbt overholdelsen af
de nævnte hensyn og fortsat ønskede at fastholde disse hensyn, men det er
helt klart, at firmaet - sådan som det indledningsvis er beskrevet i
politikken - er nødt til at tage hensyn til driften af de enkelte afdelinger.
Børge Frederiksen ønskede oplyst fra Svend Åge Brandt, om han havde fået
at vide, at afskedigelser skal ske i samråd med tillidsmanden.
Svend Åge Brandt svarede, at det havde han og de øvrige værkførere fået at
vide mere end een gang.
Freddy Hansen spurgte, om Gunnar Vestergaard ville bruge politikken på
samme måde ved behov for fremtidige afskedigelser.
Gunnar Vestergaard bekræftede dette og tilføjede, at det ikke var muligt
at køre en afskedigelsespolitik efter reglen »sidst ind - først
ud«. Der er flere hensyn, der må tilgodeses end ancienniteten.
Gert Fischer understregede, at afskedigelserne i november måned var sket
ifølge fratrædelsespolitikken, der var i høj grad foretaget vurderinger
vedrørende mulighederne for forflytninger imellem arbejdsområder og
afdelinger, men det er klart, at der ved flyttemuligheder må bedømmes, både
om den pågældende kan forventes at kunne udføre jobbet, eller om oplæring kan
gennemføres indenfor en rimelig tid, man kan ikke bare flytte.
Børge Frederiksen spurgte, om Gunnar Vestergaard var indstillet på at
ændre ordene »tilstræbe« og »tages med på råd« i
politikken.
Gunnar Vestergaard fandt det ikke muligt at ændre på ordene.
Børge Frederiksen ville derefter vide, om man kunne komme ud for, at folk,
der har været her i 5 år eller mere, bliver afskediget, selvom der findes
folk, der kun har været her i 1 år.
Gunnar Vestergaard svarede, at det under afvejning af øvrige hensyn godt
kunne tænkes.
Såvel Børge Frederiksen som Freddy Hansen var af den mening, at politikken
i så fald var uden værdi, og at Fællesklubben måtte bryde aftalen og alene
henvise til overenskomsten.
Gunnar Vestergaard ønskede ikke at påvirke denne holdning, men påpegede,
at politikken var en holdningstilkendegivelse, og at den angav procedurer,
som ikke var dækket af de overenskomstfastlagte regler.
Det blev afslutningsvis understreget af repræsentanterne fra
Fællesklubben, at firmaet efter deres mening bryder aftalen.
Gunnar Vestergaard og Gert Fischer henviste til det afholdte 10-mandsmøde
vedrørende fratrædelsespolitikken og meddelte, at de - ligesom de havde
udtrykt det der - var af den overbevisning, at de havde holdt aftalen.'
På et samarbejdsudvalgsmøde den 30. oktober 1985 blev personalehåndbogen
omtalt. Referatet herom er sålydende:
»Arbejdet med at revidere personalehåndbogen vil være tilendebragt i
den allernærmeste fremtid, når en beskrivelse af medarbejderintroduktionen er
færdig. Materialet er skrevet på tekstbehandlingsanlæg, hvilket letter
fremtidige tilføjelser/rettelser.«
Personalehåndbogen af 1. november 1985 indeholder følgende afsnit om
»hvis virksomheden tvinges til afskedigelser:»
»Større ændringer eller omlægninger af virksomheden kan nødvendiggøre
reduktioner af den samlede medarbejderstab. I sådanne tilfælde fastlægges de
regler, hvorefter afskedigelser gennemføres, i samarbejde med repræsentanter
fra de berørte medarbejdergrupper.«
Referatet fra samarbejdsudvalgsmødet den 16. december 1991 indeholder i
afsnittet om »personaleretningslinier/-håndbog« blandt andet
følgende afsnit:
»Jørgen Houge Laursen gennemgik de på sidste møde behandlede punkter,
der skulle revideres. Efter et par tilføjelser godkendte Samarbejdsudvalget
personaleretningslinierne, der forventes udsendt omkring 1. februar
1992.«
Personalehåndbogen fra februar 1992 indeholder følgende bestemmelser om
fratrædelse:
»Wittenborg forventer en varig tilknytning af medarbejdere til
virksomheden. Men der kan naturligvis opstå situationer, hvor et
ansættelsesforhold må bringes til ophør enten på virksomhedens eller den
enkelte medarbejders foranledning.
Der kan opstå situationer, hvor Wittenborg vurderer, at et
ansættelsesforhold må ophæves. Det er f.eks. i de tilfælde, hvor det
personlige og/eller faglige samarbejde ikke kan bringes til at fungere i
overensstemmelse med de krav, Wittenborg naturligt må stille til
medarbejderne.
Afskedigelser kan også forekomme i de tilfælde, hvor medarbejderen gennem
sin optræden nedbryder virksomhedens muligheder for en effektiv drift eller
hvor han/hun på grund af ustabilitet ikke fungerer som forventet.
Vores aktivitetsniveau har indflydelse på, hvor mange vi skal være ansat.
Hvis der er tale om nedgang i aktivitet, arbejdsomlægning og lignende, kan
Wittenborg se sig nødsaget til at reducere medarbejderstaben. Dette vil i så
fald ske under hensyntagen til den enkelte medarbejders engagement,
kvalifikationer samt personlige og sociale forhold.
Enhver medarbejder har, når han/hun fratræder sin stilling hos os, ret til
at få en skriftlig bekræftelse på sin beskæftigelse og
ansættelsesperiode.«
Virksomhedens »produktionsstatus« blev drøftet på et
samarbejdsudvalgsmøde den 17. april 1991. Det hedder i mødereferatet herom
blandt andet:
»Under henvisning til ledelsens beslutning om at sænke
aktivitetsniveauet i Odense som følge af den føromtalte afmatning på visse
automatmarkeder oplyste Per Christiansen, at man allerede på nuværende
tidspunkt kunne se, at der ikke er mulighed for at fastholde beskæftigelsen.
Situationen skal analyseres, og konsekvenserne vil være kendt inden for en
uge.
NB:
Næstformanden er ikke enig i følgende ovennævnte referering: »at man
allerede på nuværende tidspunkt kunne se, at der ikke er mulighed for at
fastholde beskæftigelsen. Situationen skal analyseres, og konsekvenserne vil
være kendt inden for en uge«, som menes burde hedde: »at i løbet af
en uge kan det siges, om vi kan bibeholde den nuværende beskæftigelse«.'
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af tillidsrepræsentant
Freddy Hansen, Dansk Metalarbejderforbund, tillidsrepræsentant Dennis
Nielsen, Specialarbejderforbundet i Danmark, fabrikschef Per Christiansen og
driftschef Jørgen Jensen.
Tillidsrepræsentant Freddy Hansen har forklaret, at han var med til at
udarbejde lokalaftalen af 22. september 1980, som ikke er blevet opsagt. I de
10-12 år, han har været tillidsrepræsentant, er der omkring otte gange forud
for den 25. april 1991 af virksomheden foretaget afskedigelser. Hver af disse
gange har virksomheden nævnt navne på flere personer end de, det var
nødvendigt at afskedige, således at der var en mulighed for at forhandle
spørgsmålet om, hvem der skulle afskediges. Virksomheden vendte tilbage til
den fremgangsmåde ved en ekstra afskedigelsesrunde efter den 25. april 1991,
men fraveg fremgangsmåden ved afskedigelserne den 25. april 1991. Han var
forud for den 25. april 1991 af firmaets ledelse blevet orienteret om, at der
nok skulle foretages afskedigelser. Umiddelbart før den 25. april 1991 fik
han at vide, at der ville blive tale om 28 afskedigelser, men ikke om hvem og
hvilke fagklubber der ville blive berørt af afskedigelserne. Han fik først
navnene, efter at afskedigelserne var foretaget. Den 25. april 1991 blev
tillidsmændenes suppleanter kaldt op til værkføreren, hvor de fik besked om,
hvilke fyresedler der den dag ville blive udleveret, men ikke om hvilke
fyresedler der ville blive udleveret de næste dage, hvor fraværende
medarbejdere mødte. Situationen den 25. april 1991 var præget af
arbejdsnedlæggelser og de påståede temponedsættelser, der afgøres ved en
samtidig afsagt dom i Arbejdsrettens sag nr. 91.128.
Tillidsrepræsentant Dennis Nielsen har forklaret, at han har været ansat
på virksomheden i 12 år, og at han har været tillidsrepræsentant i 10 år. Han
har bekræftet Freddy Hansens forklaring om den normale fremgangsmåde ved
afskedigelser. Han blev den 25. april 1991 kl. 11.00 kaldt til møde med
værkfører Erik Poulsen, der meddelte omfanget af afskedigelser, og at navnene
ikke kunne diskuteres. Kl. 12.15 fik han navnene på de, der skulle afskediges
af de, der var på arbejde, men ikke på de, der skulle afskediges af de, der
ikke var på arbejde. Fyresedlerne blev udleveret fem minutter senere. Han har
ikke efterfølgende påtalt afskedigelserne overfor virksomheden.
Fabrikschef Per Christiansen har forklaret, at han tiltrådte sin stilling
den 1. januar 1991. Først i april 1991 stod det klart, at der måtte foretages
afskedigelser. Der blev på et samarbejdsudvalgsmøde den 17. april 1991
foretaget en orientering om, at det blev nødvendigt at foretage
afskedigelser. Han kontaktede den 19. april 1991 fællestillidsmanden om, at
afskedigelserne kunne begrænses, hvis arbejderne trak efterårsferien frem.
Fællestillidsmanden afprøvede denne ide på et informationsmøde, men meldte
den 23. april 1991 tilbage, at der ikke var interesse for at rykke
efterårsferien frem. Den 24. april 1991 meddelte han fællesklubben, at det
blev nødvendigt at afskedige 28. Han meddelte ikke fællesklubben navnene på
de 28, men han tilkendegav, at han ønskede en hurtig afklaring. Heri var
fællesklubben enig. Den 25. april 1991 blev tillidsmændene for de personer,
der skulle afskediges, orienteret om navnene på de personer, der skulle
afskediges blandt de, der var på arbejde. Samme fremgangsmåde er anvendt i to
senere afskedigelsessituationer. Han forstår udtrykket »samråd« i
lokalaftalen af 22. september 1980 som værende lig med orientering med
mulighed for at erklære sig enig eller uenig. Afskedigelserne den 25. april
1991 blev foretaget under hensyn til arbejdernes kvalifikationer, herunder
deres fremmøde. Værkføreren fandt navnene frem på de personer, der skulle
afskediges. Han kender ikke den kutyme, klagerne påberåber sig.
Driftsleder Jørgen Jensen har forklaret, at han har været ansat i
virksomheden siden 1971, hvor han fra 1985 til 1988 var afdelingsleder og
siden 1988 har været driftsleder. Fremgangsmåden ved afskedigelserne den 25.
april 1991 var den samme som ved tidligere afskedigelser. Klubformændene er
kun ved tre tidligere afskedigelser blevet orienteret om navnene på de
personer, der var tale om at afskedige. De tre tilfælde var alle tilfælde,
hvor der var tale om at afskedige kontroversielle personer. Det var der i
omkring halvdelen af afskedigelsessituationerne. Klubformændene blev den 25.
april 1991 ikke orienteret om navnene på de personer, der var tale om at
afskedige, da der ikke var tale om at afskedige kontroversielle personer.
Klagerne har anført, at overenskomstens § 2, stk. 6, foreskriver, at
tillidsmanden ved forestående afskedigelser skal holdes bedst muligt
orienteret. Hertil hører, at navnene bliver meddelt tidligere end fem
minutter før afskedigelserne bliver foretaget. I modsat fald bliver den i
bestemmelsen statuerede påtaleret ved urimelige afskedigelser illusorisk.
Tillidsrepræsentanterne blev i øvrigt ikke orienteret om navnene på de
fraværende arbejdere, der skulle afskediges. I hvert fald i det omfang er
overenskomstens § 2, stk. 6, overtrådt. Lokalaftalens bestemmelse i pkt. 2.
om at justeringer sker ved samråd med tillidsmanden er også overtrådt. Den
påberåbte kutyme er tilstrækkelig bevist ved de af tillidsrepræsentanterne og
driftsleder Jørgen Jensen afgivne forklaringer.
De indklagede har anført, at § 2, stk. 6, i overenskomsten er iagttaget,
da virksomheden og fællesklubben den 24. april 1991 begge ønskede en hurtig
afklaring af de 28 afskedigelser, hvortil kommer, at den i bestemmelsen
hjemlede påtaleret overfor urimelige afskedigelser ikke er udnyttet.
Lokalaftalen er alene en hensigtserklæring, der omskriver overenskomstens §
2, stk. 6. Den påberåbte kutyme er ikke dokumenteret.
Arbejdsretten skal udtale:
Efter bevisførelsen kan følgende lægges til grund:
Situationen på virksomheden var i slutningen af april 1991 efter de skete
arbejdsnedlæggelser og de påståede temponedsættelser spændt.
Produktionschefen meddelte den 24. april 1991 fællesklubben, at det blev
nødvendigt at afskedige 28 medarbejdere, og at han ønskede en hurtig
afklaring, hvad fællesklubben var enig i. Ingen af de foretagne afskedigelser
blev påtalt som urimelige.
Da der under disse omstændigheder ikke er grundlag for at fastslå, at
virksomheden har overtrådt overenskomstens
§ 2, stk. 6, eller lokalaftalen af 22. september 1980, og da klagerne ikke
har dokumenteret den påberåbte kutyme, må de indklagede frifindes.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere
for Wittenborg A/S, frifindes.
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark,
skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) | retsinformationdk | retsinformationdk_39059 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=39059 | Fri Nov 22 00:51:14 2019 +0100 |
Resume
Containere kunne ikke anses som genbrugsemballage, jf. fritagelsesreglen i
olieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, og der kunne derfor ikke ske
tilbagebetaling af afgift vedrørende energiforbrug anvendt til
højtryksrensere ved rengøring af containere.
Den fulde tekst
Landsskatteretskendelse
Olie- og CO2-afgift
- rengøring af containere
A A/S's klage skyldes, at told- og skatteregionen ved
afgørelse truffet den 30. september 1999 ikke har anset virksomheden
for berettiget til tilbagebetaling af olie- og CO2-afgift vedrørende
afgiftspligtige varer anvendt til højtryksrensere ved rengøring
af containere, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 4 og CO2-afgiftslovens § 9,
stk. 4, nr. 1. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt
containere kan anses for omfattet af olieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5.
Det er oplyst, at virksomheden er beliggende i en
containerhavn og foretager rengøring og sterilisering af containere og
tanke, hovedsageligt for skibe i udenrigsfart. Rengøringen, der kan
være alt fra almindelig fejning til rengøring i varmt vand ved
hjælp af højtryksrensere, foretages på virksomhedens egne
vaskepladser. Til produktion af varmt vand og damp til
højtryksrenserne har virksomheden et lille oliefyr, der udelukkende
anvendes hertil. Olien anvendes direkte fra den tank, hvor den
påfyldes. Virksomheden rengør 30 - 50 containere dagligt.
Fakturering sker til mæglerne på havnen.
Den af virksomheden foretagne rengøring
afhænger af, hvorvidt de i containeren anbragte varer har været
emballeret. Såfremt disse har været læsset i containeren i
uemballegeret form, er der behov for en grundig rengøring og
sterilisering, der indbefatter anvendelsen af varmt vand og damp. Eksempelvis
transporteres kød, fisk, kartoffelmel, korn, foderstoffer,
gødning, malt mv. i vidt omfang uemballeret.
Virksomheden har over for Landsskatteretten fremlagt notat
om containerbegrebet udarbejdet af Søren Østergaard,
Teknologisk Institut, hvori det sammenfattende er anført, at en
ISO-container med sikkerhed er transportudstyr, men ikke et transportmiddel,
at alle andre emballager også er transportudstyr, og at der er en
mindre usikkerhed om man skal klassificere en ISO-container (skibscontainer)
som en emballage, men teoretisk er det umuligt at fremkomme med en logisk
begrundelse på forskellene mellem en ISO-container og andre
genbrugsemballager til transport.
Told- og skatteregionen har ved den påklagede
afgørelse ikke anset virksomheden for berettiget til tilbagebetaling
af olie- og CO2-afgift vedrørende olie anvendt til opvarmning af vand,
jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 4 og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1,
og følgelig forhøjet dens afgiftstilsvar for perioden 1. januar
1996 - 31. december 1998 med i alt 55.421 kr. vedrørende for meget
godtgjort olie- og CO2-afgift. For årene 1996 og 1997 har virksomheden
i henhold til § 4, stk. 4 i lov nr. 418 af 14. juni 1995 fået godtgjort
henholdsvis 70 % og 35 % af det omhandlede forbrug. Det er som begrundelse
herfor anført, at olie til højtryksrensere anvendt til
fremstilling af varmt vand til rengøring ikke er
godtgørelsesberettiget, ligesom anvendelsen ikke er omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i olieafgiftslovens § 11, stk. 5.
Regionen har således ikke anset det omhandlede
energiforbrug for omfattet af olieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5,
vedrørende rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved
transport eller salg af varer. Det er herved anført, at containere
ikke kan anses for omfattet af begrebet emballage, men derimod sprogligt
må beskrives som drifts- eller transportmidler og sidestilles med
lastbiltrailere og togvogne, der er i samme størrelsesorden og i stor
udstrækning kan anvendes til samme typer af gods. Den
omstændighed, at containere anvendes til uemballerede varer,
medfører efter regionens opfattelse ikke, at containeren får
karakter af emballage på linie med de i bemærkningerne
nævnte kød-, fiske- og brødkasser, der er betydeligt
mindre enheder, der umiddelbart kan erstattes af tilsvarende
engangsemballage. Til støtte for denne fortolkning har regionen
henvist til momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, vedrørende reparation mv.
på skibes faste udstyr samt Tolddepartementets afgørelse nr. 922
af marts 1985 hvorefter skibscontainere blev anset for lastrum i et
containerskib og som sådan en del af skibets faste udstyr. Videre er
henvist til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993
om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, artikel
670, litra g, hvori begrebet container defineres som en transportenhed, dvs.
som en del af et transportmiddel. Endelig er det anført, at en
container i modsætning til fiskekasser og lignende emballage kan
identificeres ved et særligt internationalt stelnummer i lighed med
lastbiler og togvogne.
Den klagende virksomhedens advokat har over for
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at det omhandlede energiforbrug
er godtgørelsesberettiget.
Det er til støtte herfor gjort gældende
at
containere og tanke er emballage, jf. det udarbejdede
notat,
at
containere og tanke anvendes i forbindelse med transport
eller salg af varer,
at
containere og tanke anvendes i forbindelse med transport
eller salg af varer mellem virksomheder og ikke internt i en virksomhed,
at
containere ikke er en del af skibets faste udstyr,
at
nummereringen af containere kun har til formål at
lette genbrug og til identificering af ejeren - tilsvarende mærkes
andre genbrugsemballager, og
at
der derfor skal godkendes afgiftsgodtgørelse af
olieafgift, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, med deraf
følgende godtgørelse af CO2-afgift, jf. CO2-afgiftslovens § 9,
stk. 4, nr. 1.
Det er bl.a. anført, at når det i
bemærkningerne til bestemmelsen er anført, at emballage er "for
eksempel kødkasser, fiskekasser og brødkasser" er der ikke
herved tale om en udtømmende eksemplifikation, og emballagen
behøver således ikke at have karakter af en kasse. Containere og
tanke er beholdere, der anvendes til transport af varer, ligesom nævnte
kasser. Containeres og tankes emballagefunktion kan selvfølgelig
være af mere eller mindre direkte karakter, idet tanke dog i alle
tilfælde må antages at have en egentlig emballagefunktion, idet
de påfyldte varer ikke er emballerede på nogen måde. For
containeres vedkommende vil emballagefunktionen i nogle tilfælde
være direkte og i andre tilfælde af mere indirekte karakter.
Containeren vil imidlertid i alle tilfælde have en emballerende
funktion. Det er herved bemærket, at der i havnen er en betragtelig
omsætning af løst gods i containere. Transporten af det
løse gods sker ikke kun i tankcontainere men også i
såkaldte tørlastcontainere. Flere rederier opererer dog
også med begrebet "bulk" eller "drybulk", altså containere der i
langt overvejende grad anvendes til løst gods (bulkvarer). Det er
således konkluderet, at containere og tanke anvendes til transport af
uemballerede varer i vidt omfang, og derfor har karakter af egentlig
emballage, og at virksomhedens rengøring af sådanne containere
forudsætter anvendelse af damp og varmt vand, hvorefter containeren i
realiteten kan genbruges.
For så vidt angår regionens henvisninger til
momslovens § 34 og kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2/7-1993 er det
bemærket, at når det i en departementsafgørelse
vedrørende den nævnte bestemmelse i momsloven anføres, at
en container er en del af skibets faste udstyr, er der tale om en konkret
fortolkning i relation til netop denne bestemmelse, der næppe lader sig
direkte overføre på andre lovbestemmelser, der regulerer helt
andre retsforhold. Det er således bestridt, at fortolkningen af en
specifik bestemmelse i en speciallov generelt kan finde anvendelse ved
fortolkningen af specialbestemmelser i andre speciallove. Til støtte
herfor er endvidere anført, at en container - uanset om den
måtte blive anset som en del af skibets faste udstyr eller en
transportenhed - ikke tilhører det enkelte skib som sådan.
Containeren vil i løbet af dens levetid blive fragtet rundt af et utal
af skibe, og kan vel næppe antages at tilhøre disse skibe,
ligesom containeren ofte ikke er ejet af skibets ejer. Særligt for
så vidt angår tankcontainere er det tilføjet, at disse
normalt ikke tilbydes af containerrederierne som en del af en fragtaftale,
idet dette er alt for omstændeligt. Dette skyldes, at tankcontaineren
skal rengøres efter aflevering af hver last, eller alternativt lastes
med samme vare, hvilket kun sjældent vil være muligt.
Tankcontaineren returneres derfor ofte uden last. En transportkøber,
der har brug for en tankcontainer, vil derfor være henvist til at leje
eller købe disse hos virksomheder, der har specialiseret sig indenfor
denne branche, og som oftest ikke er containerrederier. Tankcontaineren kan
således ikke betegnes som en del af skibets faste udstyr, idet der ikke
er sammenfaldende ejerforhold til henholdsvis skibet og containeren.
Det er videre bemærket, at regionen i det den 4. maj
1999 fremsendte forslag til afgørelse fremførte en anden
begrundelse for den foretagne regulering. Efterfølgende har regionen
videre oplyst, at man ikke havde kendskab til lignende afgørelser,
ligesom man ikke i øvrigt kunne bidrage med fortolkningsbidrag
vedrørende emballagebegrebet, herunder om containere kan anses for
emballage. De i den endelige afgørelse anførte henvisninger,
må derfor anses at have særdeles begrænset værdi og
fremtvunget af, at regionen ikke har kunnet fremføre nogen reel
begrundelse for den trufne afgørelse. Derimod har regionen ladet det
komme virksomheden til skade, at denne ikke har kunnet fremføre
tilstrækkelig dokumentation for det modsatte, uagtet at virksomheden
direkte har kunnet henvise til bestemmelsens forarbejder hvoraf bl.a.
fremgår, at der fortsat ikke vil kunne ydes tilbagebetaling af vask af
driftsmidler, herunder vogne og kasser, der udelukkende bruges internt i
virksomheden, og som således ikke har karakter af transport- eller
salgsemballage. Containere og tanke som virksomheden
rengør/steriliserer anvendes ikke internt i virksomhederne, men
derimod som emballage i forbindelse med transport af varer mellem
virksomheder, og det kan i den forbindelse ikke være afgørende,
hvor stor kassen er.
Sammenfattende er det således anført, at
containere er en emballagetype, der anvendes til transport af forskellige
varer, herunder i stort omfang uemballerede varer, og erstatter således
engangsemballage i form af eksempelvis sække og kasser. Der er herved
henvist til den fremlagte udtalelse som konkluderer, at en ISO-container er
en slags stor emballage, som benyttes på samme måde som andre
mindre containere. En fortolkning som den af virksomheden
påståede vil være i overensstemmelse med lovens
formål om at foretrække engangsemballage frem for
engangsemballage. Containere er således klart inden for
anvendelsesområdet af lovens § 11, stk. 5, nr. 5, jf. en udvidende
fortolkning af denne bestemmelse sammenholdt med den foreliggende
udtalelse.
Told- og Skatteregionen har under sagens behandling ved
Landsskatteretten afgivet høringsudtalelse hvoraf bl.a. fremgår,
at undtagelsesbestemmelserne i olieafgiftslovens § 11, stk. 5, ikke var
behandlet i den af regionen fremsendte agterskrivelse, idet disse på
dette tidspunkt i sagens forløb ikke var påberåbt af
virksomhedens revisor. Der er således ikke tale om, at regionen har
ændret begrundelse, men blot foretaget justeringer i forhold til
bestemmelser, hvortil repræsentanterne har henvist. Det er videre
anført, at den af regionen foretagne henvisning til momslovens § 34
udelukkende tjener til støtte for fortolkningen af begreber inden for
afgiftslovgivningen og ikke med henblik på at overføre praksis
fra bestemmelser i momslovgivningen.
Landsskatteretten udtaler:
I henhold til olieafgiftslovens § 11, stk. 4, ydes der
ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden,
rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5. I henhold til
overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 418 af 4. juni 1995 kan
momsregistrerede virksomheder i perioderne fra lovens ikrafttræden til
31. december 1996 og fra 1. januar 1997 til 31. december 1997 få
tilbagebetalt henholdsvis 70 % og 35 % af afgiften af varer omfattet af
bestemmelsen.
Af § 11, stk. 5, nr. 5, fremgår, at der dog ydes
tilbagebetaling af afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som
anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved
transport eller salg af varer. Dette gælder, selvom indtil 25 % af
genbrugsemballagen bliver anvendt til andre formål end transport eller
salg af varer. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 1998, jf.
bekendtgørelse nr. 1076 af 3. december 1997 om ikrafttræden af
lov om ændring af forskellige energiafgiftslove.
Bestemmelsen i § 11, stk. 5, nr. 5, blev indsat ved § 1,
nr. 16 i lov nr. 444 af 10. juni 1997. Af bemærkningerne hertil, jf. L
218, fremgår følgende:
"Det har imidlertid vist sig, at visse
ydelser, der i et vist omfang er i konkurrence med varefremstilling, belastes
relativt hårdt. Derfor foreslås det, at vask af genbrugsemballage
og tekstilvaskeriernes energiforbrug til vask, tørring, rulning mm.
beskattes som procesenergi. Vask af genbrugsemballage er i konkurrence med
fremstilling af engangsemballage, ligesom vaskeriernes udlejning af
håndklæder mm. er i konkurrence med fremstilling af
engangsartikler.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke
på det grundlæggende princip om, at der ikke ydes tilbagebetaling
af afgiften vedr. varmt vand til rengøring. Der vil fortsat ikke kunne
ydes tilbagebetaling af vask af driftsmidler, herunder vogne og kasser, der
udelukkende bruges internt i virksomheden, og som således ikke har
karakter af transport- eller salgsemballage. De emballagetyper, der er
omfattet af forslaget, er f.eks. kødkasser, fiskekasser og
brødkasser, der i vid udstrækning anvendes ved vareudveksling
mellem virksomheder".
For perioderne 1. januar 1996 - 31. december 1996 og 1.
januar 1997 - 31. december 1997 har virksomheden ved den påklagede
afgørelse fået godkendt tilbagebetaling henholdsvis 70 % og 35 %
af den i sagen omhandlede afgift. Under henvisning til § 4, stk. 4, i lov nr.
418 af 4. juni 1995 stadfæster Landsskatteretten den påklagede
afgørelse for disse perioder.
Landsskatteretten finder videre, at virksomheden for
perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998 med rette ikke er anset for
berettiget til godtgørelse i medfør af olieafgiftslovens § 11,
stk. 5, nr. 5. Retten har herved henset til, at det af forarbejderne
fremgår, at bestemmelsen har til formål at sikre
konkurrencemæssig ligestilling mellem genbrugsemballage og
engangsemballage. Da de omhandlede containere ikke kan antages at være
i konkurrence med varer, der alene anvendes én gang, findes
afgiftsgodtgørelse for olie benyttet til rengøring af
sådanne containere ikke at være i overensstemmelse med lovens
formål. Da denne fortolkning endvidere ikke kan anses at stride mod
bestemmelsens ordlyd, vil den påklagede afgørelse allerede af
den grund være at stadfæste. | retsinformationdk | retsinformationdk_15045 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=15045 | Fri Nov 22 00:51:28 2019 +0100 |
Resume
En forhandler ved »home-parties« af et firmas produkter,
blev anset som lønmodtager, og de af hende fradragne omkostninger i
forbindelse med salget skulle derfor reduceres med 3.000 kr., jf. Højesterets
dom af 20. december 1974, hvorefter indkomst ved sådant salg blev anset for
A-indkomst i relation til spørgsmålet om tilbageholdelse af skat.
Den fulde tekst
Lønmodtagere, home-parties. (* 1)
A klagede for indkomståret 1987 bl.a. over, at de stedlige
skattemyndigheder havde anset hende for lønmodtager, hvorfor det selvangivne
fradrag for erhvervsudgifter i medfør af ligningslovens § 9, stk. 1, var
reduceret med 3.000 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren havde indgået forhandlersamarbejdsaftale
med distributører for firmaet B. I henhold til distributionsaftalen skulle
klageren sælge firmaets produkter ved »home-parties«, og hendes
honorar herfor udgjorde en nærmere fastsat procentsats af firmaets vejledende
udsalgspris. Klageren afholdt selv udgifter til befordring, telefon, porto og
forsendelser, medens momsen blev afregnet af firmaets distributører.
Ved opgørelsen af den selvangivne indkomst havde klageren fratrukket 5.644
kr. for telefon, porto og forsendelser.
Ved ansættelsen havde skatterådet i medfør af ligningslovens § 9, stk 1,
reduceret disse udgifter på 5.644 kr. med 3.000 kr., idet klageren var anset
for lønmodtager.
Klageren gjorde gældende, at hun var selvstændig erhvervsdrivende.
Landsskatteretten fandt i overensstemmelse med den af Højesteret den 20.
december 1974 afsagte dom, at klageren måtte sidestilles med en
provisionslønnet repræsentant, og efter det oplyste om karakteren og omfanget
af de af klageren afholdte udgifter fandt retten ikke, at der forelå
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.
LV 1988, C 4.2.4. | retsinformationdk | retsinformationdk_37261 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=37261 | Fri Nov 22 00:49:27 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Skrivelse om lov om fleksydelse
(Til samtlige kommuner m.fl.)
Den 1. juli 2001 træder lov om fleksydelse i kraft.
Der henvises til orienteringsskrivelse af 4. april 2001.
I forbindelse med den nye lov har Socialministeriet udarbejdet vedlagte
bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om fleksydelse nr. 524 af 7. juni 2001 1)
Desuden er bekendtgørelse om betaling- og
indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse offentliggjort d.d. i
Lovtidende.
Socialministeriet har endvidere udarbejdet en vejledning
om fleksydelse, der kan findes på www.fleksydelse.dk, som er hjemmeside
for det nyoprettede Fleksydelseskontor i Socialministeriet.
I forbindelse med fleksydelsesordningens
ikrafttræden skal Socialministeriet påminde om, at kommunerne fra
den 1. juli 2001 skal indberette til Fleksydelseskontoret, når en
person bliver visiteret til fleksjob.
Kommunen skal indberette navn, adresse, cpr. nr. samt
visitationsdato på den visiterede senest to uger efter, at kommunen har
truffet afgørelsen om visitation til fleksjob. Indberetningen
foretages elelktronisk via Fleksydelseskontorets hjemmeside. I skrivelsen af
1. juni 2001 vedrørende oplysninger om personer visiteret til fleksjob
fremgik det, at den enkelte kommune skal have tildelt et password og
brugernavn af Fleksydelseskontoret til brug for den elektroniske
indberetning.
Fleksydelseskontoret skal have et navn på en
kontaktperson, før et brugernavn og password kan blive tildelt. Hvis
Fleksydelseskontoret endnu ikke har fået tilsendt et navn på en
kontaktperson, bedes det blive gjort hurtigst muligt.
Fleksydelseskontoret vil snarest sende kontaktpersonen i
kommunen en meddelelse om brugernavn og password.
Yderligere oplysninger om fleksydelsesordningen kan
fås på Fleksydelseskontorets hjemmeside eller ved henvendelse til
Fleksydelseskontoret, Admiralgade 31, 1060 København K., tlf.
33929300, e-post: fleksydelse@sm.dk.
Socialministeriet, den 22. juni 2001
Barbette Hjelmborg
End of "GIVET"
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen udelades her, da denne findes som selvstændig
dokument i retsinformation. | retsinformationdk | retsinformationdk_19415 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=19415 | Fri Nov 22 00:52:27 2019 +0100 |
Resume
Resumé
Klage over påbud om særlig uddannelse af folkeskoleelever der udfører
svejsning
skal behandles på trods af overskridelse af klagefristen.
Arbejdstilsynet
konstaterede under besøg på skolens metalsløjdlokale, at der var etableret
svejseplads med dertil hørende svejseudstyr. Det blev af skolens
repræsentanter
oplyst, at børnene på 8., 9. og 10. klassetrin i forbindelse med
undervisningen
gennemgik et svejsekursus, der blev forestået af en lærer. Svejseapparatet
blev
anvendt af de unge i sammenlagt ca. 15 timer årligt. Eleverne havde ikke
gennemført den særlige uddannelse vedrørende arbejdsprocesser, som indebærer
udsættelse for svejserøg.
Arbejdstilsynet
gav den 28. juni 2006 påbud om, at virksomheden skulle sørge for, at de
elever,
som udførte svejsning mv. gennemgik den særlige uddannelse, som omhandler
sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse
med
svejsearbejde m.v.
Skolen
klagede over Arbejdstilsynets påbud i brev af 30. august 2006.
Arbejdsmiljøklagenævnet
traf afgørelse om, at klagen skulle behandles, selvom klagefristen på 4 uger
var overskredet, da der var særlige grunde til at se bort fra
fristoverskridelsen.
Klagenævnet
lagde ved afgørelsen vægt på, at sagen indeholdt følgende spørgsmål af
principiel karakter:
- Er
folkeskoleelevers praktiske øvelser i form af svejsning omfattet af
arbejdsmiljøloven
og, hvis dette er tilfældet
- gælder
kravet i § 26, jf. bilag 2, i bekendtgørelse om foranstaltninger til
forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. om
særlig uddannelse før der må svejses, som blev indført ved bekendtgørelse nr.
906 af 8. november 2002, også folkeskoleelevers svejsning ?
Klagenævnet
bemærkede i forbindelse med sidstnævnte spørgsmål, at At-meddelelse nr.
4.01.8
ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
På
baggrund af afgørelsen anmodede klagenævnet Arbejdstilsynet om på ny at tage
stilling til, om tilsynets afgørelse fastholdes, og - hvis dette er tilfældet
at udarbejde en ny udtalelse og indstilling til de principielle spørgsmål.
Den fulde tekst
Klagenævnet
besluttede at behandle sag om påbud om særlig uddannelse af folkeskoleelever,
der udfører svejsning, selv om klagefristen var
overskredet
Arbejdsmiljøklagenævnet
har på møde den 28. november 2006 taget stilling til, om klagenævnet skal
behandle Xs klage af 30. august 2006 over Arbejdstilsynets afgørelse af 28.
juni 2006 om påbud vedrørende elever, der udfører svejsning.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet
vil behandle klagen fra X, selvom klagefristen på 4 uger er overskredet, da
der
er særlige grunde til at se bort fra fristoverskridelsen.
BEGRUNDELSE
Arbejdstilsynets
afgørelse er dateret den 28. juni 2006, og rettidig klage skulle senest være
modtaget den 28. juli 2006.
Klagen fra X er dateret
den 30. august 2006 og formentlig modtaget i Arbejdstilsynet den 31. august
2006 (klagen er ikke modtagestemplet i Arbejdstilsynet).
Klagefristen er således
overskredet betydeligt.
Klagenævnet kan
behandle en klage selv om den ikke er fremkommet rettidigt, når særlige
grunde
taler herfor.
Klagenævnet vurderer,
at der i denne sag er en særlig grund til at se bort fra fristoverskridelsen.
Klagenævnet finder, at
sagen indeholder følgende spørgsmål af principiel karakter:
-
Er
folkeskoleelevers praktiske øvelser i form af svejsning omfattet af
arbejdsmiljøloven og, hvis
dette
er tilfældet,
-
gælder
kravet i § 26, jf. bilag 2, i bekendtgørelse om foranstaltninger til
forebyggelse af
kræftri-
sikoen
ved arbejde med stoffer og materiale m.v. om særlig uddannelse før der må
svejses, som
blev
indført ved bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002, også
folkeskoleelevers
svejsning ?
I forbindelse med
sidstnævnte spørgsmål bemærkes, at At-meddelelse nr. 4.01.8 ikke er i
overensstemmelse
med bekendtgørelsen.
På baggrund af, at
klagenævnet vil behandle sagen, vil Arbejdstilsynet blive anmodet om på ny at
tage stilling til, om tilsynets afgørelse fastholdes. Hvis afgørelsen
fastholdes anmodes Arbejdstilsynet om at udarbejde en ny udtalelse og
indstilling til de principielle spørgsmål.
Vedrørende spørgsmålet
om, til hvem Arbejdstilsynet skulle sende sin afgørelse, skal klagenævnet
anføre, at Arbejdstilsynets afgørelse blev sendt til Y, der i CVR registret
er
registreret som den juridiske enhed for X. Det er således Y der er den
juridisk
ansvarlige og forpligtede ifølge påbudet, og det er derfor korrekt, at
afgørelsen blev sendt til kommunen. Det er herefter Ys ansvar at kommunikere
med X om påbudet.
Klagenævnet bemærker,
at Arbejdstilsynet i tidligere sager har oplyst, at det er jur-enheden, der
er
adressat for Arbejdstilsynets afgørelser, og at p-enheden får kopi af
afgørelsen. I denne sag har Arbejdstilsynet ikke sendt kopi af sin afgørelse
til X, hvilket ville have været hensigtsmæssigt.
Klagenævnet henviser
til arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, 2 og 4.
På klagenævnets vegne
XXX
Kopi til:
X
X
X
De kan læse om
afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet har i
udkast til påbud af 13. juni 2006 anført følgende:
Elever der udfører
svejsning
(Arbejdsmiljøproblem
nr.: )
Nærværende påbud
erstatter tidligere udsendte strakspåbud af den 16. maj 2006. Strakspåbuddet
af
16. maj 2006 er ophævet, idet dette var afgivet med hjemmel i en ukorrekt
bekendtgørelse.
Arbejdstilsynet ved
tilsynsførende X har den 15. maj 2006 kl. 9:00 besøgt X (P-nummer ). Ved
besøget talte Arbejdstilsynet med X.
Beskrivelse
Arbejdstilsynet kunne
ved besøget i skolens metalsløjdlokale konstatere, at der var etableret
svejseplads
med dertil hørende svejseudstyr.
Under besøget blev det
af skolens repræsentanter oplyst, at børnene på 8., 9. og 10. klassetrin
gennemgår
et svejsekursus i forbindelse med undervisningen. Svejsekurset forestås af
lærer X.
Det blev af
sikkerhedsrepræsentant X og viceskoleinspektør X skønnet at svejseapparatet
anvendes af de unge i sammenlagt ca. 15 timer årligt. Det blev oplyst, at der
svejses i sort jern.
Arbejdstilsynet fik af
viceskoleinspektør X og sikkerhedsrepræsentant X oplyst, at de pågældende
elever ikke har gennemført den særlige uddannelse vedrørende
arbejdsprocesser,
som indebærer udsættelse for svejserøg.
Vurdering
Ifølge bekendtgørelse
om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer
og materialer, § 26, jf. bilag 2, skal personer, der udfører svejsning og
plasmaskæring i metal, gennemgå den særlige uddannelse vedrørende
arbejdsprocesser, som indebærer udsættelse for svejserøg.
Påbud
Virksomheden skal sørge
for, at de elever, som udfører svejsning mv. gennemgår den særlige
uddannelse,
som omhandler sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i
forbindelse med svejsearbejde m.v.
Påbudet skal
efterkommes
senest mandag den 3. juli
2006.
Hvis påbudet ikke
efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse
eller fremsendt administrativt bødeforelæg.
Hjemmel
-
Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø, § 77, stk. 1
og § 38, stk. 1
-
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002 om foranstaltninger til
forebyggelse
af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v., som ændret ved
bekendtgørelse nr. 309 af 25. april 2003 og bekendtgørelse nr. 859 af 22.
oktober 2003, § 26, jf. bilag 2
Vejledning
Kræftbekendtgørelsen gælder
for alt arbejde, privates såvel som skoleelevers praktiske øvelser i
folkeskolen. Både skolelærere og folkeskoleelever skal have svejseuddannelsen
efter § 26 for at måtte svejse i metaller.
Der henvises til
At-vejledning C.2.1. om kræftrisikable stoffer og materialer, specielt
eksempel
3.
Den kan findes på
Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk / Regler / Vejledninger
Arbejdstilsynet
anbefaler, at folkeskoleelever under 18 år kun udfører den type arbejde med
farlige kemiske stoffer, materialer og processer, som de må, hvis de var
ansat
hos en arbejdsgiver - se evt. At-meddelelse nr. 4.01.7 om Elevers anvendelse
af
stoffer og materialer i grundskolen.
Tilbagemelding
Arbejdstilsynet skal
senest mandag den 10. juli 2006
have
modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal
gives
skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.
Pligten til at foretage
tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3.
juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76,
stk.
1.
Orientering af ansatte
Alle berørte
sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med påbudet, jf.
arbejdsmiljølovens § 18.
Klage over påbud
Arbejdstilsynets
afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter
arbejdsmiljølovens
§ 81.
Klage indsendes til:
Arbejdstilsynet,
Rettidig klage over et
påbud vil normalt have opsættende virkning.
2. Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf
den 28. juni 2006 følgende afgørelse:
Påbud om elever der udfører svejsning
(Arbejdsmiljøproblem nr.: )
Virksomheden har haft
lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til påbud af 13. juni 2006
udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos X (P-nummer: ) den 15. maj 2006.
Arbejdstilsynet har
ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.
Arbejdstilsynet har i
dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til påbud,
som
var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 13. juni 2006.
Virksomheden har nu
pligt til at opfylde ovennævnte påbud
senest
den 3. juli 2006.
Arbejdstilsynet skal
senest den 10. juli 2006
have besked
om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudet.
Klagevejledning
Arbejdstilsynets
afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter
arbejdsmiljølovens
§ 81.
Klagen sendes til:
Arbejdstilsynet,
Rettidig klage over et
påbud vil normalt have opsættende virkning. Det betyder, at hvis virksomheden
klager over Arbejdstilsynets påbud, skal påbudet først efterkommes, når
klagesagen er afgjort, medmindre Arbejdsmiljøklagenævnet beslutter noget
andet.
3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet
X, ved skoleinspektør
og sikkerhedsrepræsentant har i klage af 30. august 2006 anført følgende:
Klage over påbud.
Sagsnr.
I et brev stilet til Y
den 13. juni 2006 påbydes det, at elever på X inden de svejser
gennemgår den
særlige uddannelse som omhandler sikkerheds og sundhedsmæssige problemer og
foranstaltninger i forbindelse med svejsearbejdet. Vi forestiller os,
AT
hermed mener den specielle miljøuddannelse tekniske skoler giver.
Brevet er sendt til Y.
Vi har på X desværre først fået kendskab til påbuddet fredag den 25. august
efter en telefonisk kontakt med Arbejdstilsynet. Vi har derfor ikke kunnet
anke
påbuddet før nu.
Under forudsætning af
at AT med udtrykket den særlige uddannelse tænker på ovennævnte
miljøkursus
anker vi påbuddet med følgende begrundelse:
1.
det er i modstrid
med AT-meddelelse nr. 4.01.8
2.
i AT-vejledning
C.2.1 (som påbuddet henviser til) gælder reglerne her for ansatte,
arbejdsgivere
og selvstændige, ikke for skoler.
3.
som skrevet i vor
forrige anke, så mener AT selv, at elevers praktiske øvelser ikke
kan sidestilles
med unges arbejde for en arbejdsgiver.
4.
påbuddet skelner
ikke mellem elektrodesvejsning og MIG/MAG-svejsning, men taler blot om
svejserøg
5.
ingen anden skole
har efter vore undersøgelser fået et sådant påbud. Herved stilles elever på
XXX
ringere end andre skolers elever.
Vi skal endvidere gøre
opmærksom på, at elever altid forinden kurset i svejsning nøje indprentes de
sikkerhedsmæssige risici ved svejsning, ligesom der løbende følges op herpå.
De
krav, der stilles i AT-meddelelse nr. 4.01.8 overholdes endvidere nøje:
C02-flasken håndteres af lærer, læreren tænder udsug, svejseværket er låst
inde
når det ikke bruges, og det kan kun bruges efter at læreren med en nøgle har
tændt kontakten. Sikkerhedsudstyret kontrolleres regelmæssigt og der er
opslag
ved anlægget om betjening.
4. Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet har i
udtalelse af 19. september 2006 anført følgende:
For sent indgivet klage
X har den 30. august
2006 klaget over Arbejdstilsynets påbud af 28. juni 2006, om at skoleelever,
der udfører svejsning m.v., skal gennemgå den særlige uddannelse, som
omhandler
sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse
med
svejsearbejde mv.
Klagefristen i
arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, er på 4 uger. Selv om fristen er
overskredet,
kan en klage, efter bestemmelsen i lovens § 81, stk. 4, dog alligevel
behandles, når særlige grunde taler for det.
Klager har i klagen
dateret den 30. august 2006 oplyst, at påbudet er sendt til Y, og at de
desværre ikke har fået kendskab til det før den 25. august 2006.
Påbudet er sendt til Y,
som er den juridiske enhed, og dermed den juridiske ansvarlige og forpligtet
ifølge påbudet.
Ifølge bekendtgørelse
nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af
kræftrisiko
ved arbejde med stoffer og materialer med senere ændringer § 1 er
skoleelevers
arbejde med svejsning omfattet af bekendtgørelsens krav om, at de skal
gennemgå
en særlig uddannelse, jf. bekendtgørelsens § 26, bilag 2. Kravet om
uddannelse
fremgår således klart af bekendtgørelsens ordlyd og da klagen i øvrigt ikke
findes at angå spørgsmål af principiel karakter, er det Arbejdstilsynets
opfattelse at klagen bør afvises.
6. Nyt efter klagen
X, ved skoleinspektør
og sikkerhedsrepræsentant har i brev af 9. oktober 2006 anført følgende:
Arbejdstilsynet har i
skrivelse af 19. september 2006 bl.a. påpeget, at der for sent er indgivet
klage over påbuddet af 28. juni 2006.
X ankede påbuddet så
snart vi fik kendskab til det. Omtalte påbud blev sendt til Y d. 28. juni.
Det
var midt i skolernes sommerferie, så selv om påbuddet på det tidspunkt var
blevet sendt videre til X, havde det grundet ferielukning ikke været muligt
at
overholde svarfristen på 4 uger.
At vi på X først d. 25.
august fik kendskab til påbuddet skyldes åbenbart fejlkommunikation imellem X
og X, hvilket vel bl.a. kan tillægges den kommende kommunesammenlægning med
omlægninger /tilpasninger i forvaltningerne.
Vi mener derfor, at der
er særlige grunde til at behandle klagen trods den overskredne tidsfrist.
Endvidere er de 5 påpegne begrundelser i vores klage af 30. august 2006 af en
sådan karakter, at der er særdeles principielle grunde til at behandle den.
Vi henviser i øvrigt
til indholdet i vores klage.
6. Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81.
Klage over en
afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6,
kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at
afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen
sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,
videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3.
Rettidig
klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger,
eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77,
stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2
og
3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4.
Når særlige
grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og
tillægge
denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
Afgørelser
truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed. | retsinformationdk | retsinformationdk_31217 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31217 | Fri Nov 22 00:49:18 2019 +0100 |
Resume
Resumé
I en række af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler er det
fastsat, at studerende, der i studieøjemed opholder sig midlertidigt i
Danmark,
ikke beskattes her af vederlag for tjenesteydelser, som er nødvendige for
deres
underhold.
Den fulde tekst
Færøfradraget, for indkomståret 1995
- Visse studerendes udgifter til nødvendigt
underhold (Færøfradraget) for indkomståret 1995
Ligningsrådet har fastsat beløbet for det
nødvendige underhold til 53.000 kr. for indkomståret 1995. | retsinformationdk | retsinformationdk_14387 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=14387 | Fri Nov 22 00:49:49 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland
[af skatteministeren (Benny Engelbrecht)]:
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til 1. behandling den 31. oktober 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget har ikke været sendt i høring.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstilling
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin parti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V) Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Socialdemokratiet (S)
47
Dansk Folkeparti (DF)
22
Radikale Venstre (RV)
17
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Enhedslisten (EL)
12
Liberal Alliance (LA)
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
8
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Siumut (SIU)
1
Sambandsflokkurin (SP)
1
Javnaðarflokkurin (JF)
1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 5
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
2
1. udkast til betænkning
3
Henvendelse af 18/11-14 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
4
Henvendelse af 25/11-14 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 5
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/11-14 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-14 fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå | retsinformationdk | retsinformationdk_166197 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166197 | Fri Nov 22 00:49:44 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om afregning af den del af den
amtskommunale grundskyld, som skal indbetales til statskassen
I medfør af § 5, stk. 3, i lov nr. 250 af 6. juni 1985 om ændring af lov
om beskatning til kommunerne af faste ejendomme fastsættes:
§ 1. Kommunerne indbetaler den del af den
amtskommunale grundskyld, der skal indbetales til statskassen, til:
Girokontonr. 1.59.86.43.,
mrkt. »Amtskommunal grundskyld«.
Landbrugsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Girokort udsendes af landbrugsministeriet til kommunen den 1. marts i
hvert kalenderår.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft ved
offentliggørelsen i Lovtidende.
Landbrugsministeriet, den 12. februar
1986
Niels Anker Kofoed
/L. Hoelgaard
Officielle noter
Ingen | retsinformationdk | retsinformationdk_76994 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=76994 | Fri Nov 22 00:52:52 2019 +0100 |
Den fulde tekst Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - adgangsbegrænsning - medhold
J. nr. 2016-6811-20199
En mand af anden etnisk oprindelse blev sammen med sin ven afvist ved indgangen til et diskotek, mens deres venner og andre af etnisk dansk oprindelse blev lukket ind. Manden havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Trods opfordret dertil var diskoteket ikke fremkommet med bemærkninger til klagen og havde ikke løftet bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke var blevet krænket. Manden fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager og hans ven blev nægtet adgang til et diskotek.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev nægtet adgang til indklagede diskotek.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 5.000 kr. med procesrente fra den 21. april 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.
Sagsfremstilling
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager og hans ven blev nægtet adgang til et diskotek, mens deres venner og andre personer af etnisk dansk oprindelse blev lukket ind.
Klager og hans ven har begge indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet den 21. april 2016.
Klagers vens sag er behandlet som sag nr. 2016-6811-20202.
Parternes bemærkninger
Klager har oplyst, at han ankom til indklagede diskotek fredag nat kl.
00.30 sammen med to veninder og tre venner. Da de ankom, stillede de sig alle i køen til diskoteket. Pigerne kom først frem til indgangen, da de stod foran ham og de andre drenge i køen. Pigerne pegede på klager og de andre drenge og fortalte dørmanden, at de alle var sammen. Pigerne kom derefter ind på diskoteket, mens klager og de andre drenge stod pænt og ventede i køen.
Klager og de andre drenge kom frem til indgangen kort efter, men dørmanden lukkede kun to af de fire drenge ind. De to drenge, der blev lukket ind, er af etnisk dansk oprindelse. Klager og hans ven, der begge er af anden etnisk oprindelse, måtte ikke komme ind. Klager og hans ven spurgte dørmanden, hvorfor de ikke måtte komme ind, hvortil dørmanden sagde: ”I kan ikke komme ind i dag. Der er ikke plads til jer. ”
Klager og hans ven var meget chokerede, da deres to veninder og to venner netop var kommet ind, og da de alle var ankommet sammen.
Klager og hans ven var pæne i tøjet, de havde stilrent tøj, og de var ikke berusede. Dørmanden var iskold, da han sagde: ”Vi kan ikke lukke jer ind. ” 2-3 minutter senere så klager og hans ven, at flere andre blev lukket ind, herunder mange piger og drenge af etnisk dansk oprindelse med danske navne.
Det er udtryk for direkte forskelsbehandling, at klager blev nægtet adgang til diskoteket. Klager og hans ven blev nægtet adgang, da de ikke har dansk klingende navne, og da de ikke har hvid hudfarve. Kun de gæster, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, blev ikke lukket ind på diskoteket.
Klager og hans ven har begge klaget og kræver godtgørelse.
Indklagede er trods gentagne opfordringer ikke fremkommet med bemærkninger til klagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.
Klager og hans ven har begge udenlandsk klingende navne, og det må efter klagers oplysninger lægges til grund, at både han og hans ven er af anden etnisk oprindelse end dansk.
Klager har redegjort nærmere for forløbet omkring afvisningen af ham og hans ven ved indgangen til indklagede diskotek den pågældende nat.
Der er på baggrund af klagers oplysninger, der ikke er imødegået af indklagede, påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.
Det er herefter indklagede, der skal godtgøre, at klagers etniske oprindelse ikke helt eller delvist har haft betydning for beslutningen om at nægte ham indgang til diskoteket.
Indklagede er trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr.
Ligebehandlingsnævnets formand har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis og foretaget et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.
Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 21. april 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
– § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence
– § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
– § 9, stk. 1, om klagebehandling
– § 12, stk. 1, om klagebehandling
Lov om etnisk ligebehandling
– § 2 om lovens anvendelsesområde
– § 3, stk. 2 og 3, om forbud mod forskelsbehandling
– § 7 om bevisbyrde
– § 9 om godtgørelse
<2016-6811-20199> | retsinformationdk | retsinformationdk_192325 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192325 | Fri Nov 22 00:51:41 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Vejledning om pyrotekniske nødsignaler
i skibe
1. Denne vejledning omfatter pyrotekniske nødsignaler om bord i
skibe, dvs. røde faldskærmssignaler, røde
nødraketter, røde håndblus, orange røgsignaler og
for fritidssejlere desuden røde signalpatroner. For nemheds skyld
anvendes betegnelsen nødsignaler i denne vejledning.
Baggrund
2. Udbredt ulovlig affyring af nødsignaler Nytårsaften,
Sankt Hans aften og ved andre festlige lejligheder giver anledning til mange
unødige og ressourcekrævende eftersøgninger og kan
være årsag til, at skibe i virkelig nød ikke modtager
rettidig assistance. Ulovlig affyring af nødsignaler er strafbar og
synderen kan desuden blive dømt til at betale de meget høje
omkostninger til en evt. eftersøgningsoperation. Formålet med
denne vejledning at oplyse om korrekte anskaffelse, opbevaring, anvendelse og
bortskaffelse af nødsignaler.
Nødsignalers anvendelse
3. Det er ved en international traktat bestemt at røde
faldskærmssignaler, nødraketter og håndblus samt orange
røgsignaler anvendes til at signalere, at et skibe er i nød.
Specielt røde faldskærmssignaler er meget effektive som
nødsignal. De viser et kraftigt rødt lys højt over
skibet og kan ses langt væk. Når der ses bort fra
fritidsfartøjer og skibe med en bruttotonnage under 20, som ikke
sejler mere end 2 sømil fra kysten, kræves der
nødraketter i alle skibe. Mange fritidssejlere anskaffer røde
nødraketter og håndblus som en ekstra sikkerhed og ved flere
større kapsejladser er det obligatorisk, at de kapsejlende både
har nødraketter om bord.
Anskaffelse af nødsignaler
4. Fyrværkeri må ikke overdrages, erhverves eller anvendes
uden politiets tilladelse. Dog gælder det, at hvis et skib anskaffer
typegodkendte nødsignaler hos skibsprovianteringshandlere eller
forhandlere af skibsinventar, så er politiets tilladelse til
anskaffelsen ikke nødvendig.
Opbevaring om bord
5. Nødsignaler bør opbevares i tillukkede,
vandtætte beholdere, som forhindrer fugt i at komme i forbindelse med
nødsignalerne. Det anbefales at lægge et materiale, der opsuger
luftfugtighed, i beholderen, f.eks. silikagel eller blaugel.
Nødsignalerne bør også forhindres i at bevæge sig i
beholderen ved at lægge skumplast eller lignende i den.
Kontrol og kassation
6. Nødsignalerne og det fugtopsugende materiale bør
kontrolleres med jævne mellemrum. Det fugtopsugende materiale skifter
farve fra blå til rød, når det opsuger fugt. Er materialet
rødt, bør det udskiftes. Viser nødsignalerne tegn
på beskadigelse, korrosion, fugt eller anden defekt, udskiftes de.
Nødsignaler krævet efter lov om skibes sikkerhed skal udskiftes
ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra
fabrikationsdatoen. Det gælder uanset hvilken udløbsdato
fabrikanten har stemplet på signalerne. Andre nødsignaler
bør udskiftes i henhold til fabrikantens anvisninger. Gamle, defekte
nødsignaler er upålidelige.
Kasserede nødsignaler bør afleveres til politiet
7. Lovgivningen forbyder ethvert skib eller luftfartøj at
anvende et internationalt nødsignal, undtagen for at tilkendegive, at
et skib, et luftfartøj eller en person er i nød. Den forbyder
også anvendelsen af et signal, der kan forveksles med et internationalt
nødsignal. Hvis nødsignalerne bortskaffes med
husholdningsaffald udsættes renovationspersonalet for fare. Derfor
bør man i Danmark aflevere kasserede nødsignaler til politiet,
som så drager omsorg for at de destrueres. I udlandet bør
nødsignalerne bortskaffes på betryggende måde, idet der
skal tages hensyn til den betydelige brand- og eksplosionsfare
nødsignaler frembyder, samt lovgivningen i det pågældende
land. For at lette politiets arbejde anbefales det, at sejlklubber,
fiskeriforeninger m.fl., efter aftale med det stedlige politi, foranstalter
indsamlingsdage og afleverer de indsamlede nødsignaler til politiet.
Afprøvning af nødsignaler kræver politiets
tilladelse
8. Man kan ved ansøgning til det nærmeste stedlige politi
opnå tilladelse til at afprøve nødsignaler. Ved
tilladelse til afprøvning af nødsignaler vil det stedlige
politi underrette Søværnets Operative Kommando, der er ansvarlig
for den Maritime Redningstjeneste, således at afprøvning af
signalet ikke giver anledning til en unødvendig og kostbar
eftersøgning. Ved afprøvning af nødsignaler skal man
være særlig opmærksom på at nødsignaler -
især glødende faldskærmssignaler - kan antænde det
materiale, de lander på. Brugsanvisningen påtrykt
nødsignalerne skal altid følges.
Forsagere kastes over bord
9. Signaler, der er beregnet til at holde i hånden under
affyringen, bør - hvis de ikke virker ved første
affyringsforsøg - straks kastes over bord. Signaler, der affyres fra
et hylster eller på anden måde, må - hvis de ikke virker
ved første affyringsforsøg - ikke røres før man
er sikker på, at evt. indre gløder er gået ud. Derefter
bør de kastes over bord.
Lovgrundlag
10. Pyrotekniske nødsignaler er omfattet af lov om
fyrværkeri og bekendtgørelse om fyrværkeri.
11. Regler om hvor mange nødsignaler det enkelte skib skal
være udrustet med og hvor ofte de skal udskiftes findes i bestemmelser
udstedt i medfør af lov om skibes sikkerhed. Afhængig af
skibstype er regelsættene Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,
-C, -D, -E og -F, teknisk forskrift om udlejningsfartøjer, samt
enkelte andre regelsæt for specielle skibstyper.
12. Regler, der forpligter enhver fører, som observerer
nødsignaler, at gå de nødstedte personer til
undsætning og forbyder misbrug af nødsignaler findes i lov om
skibsfartens betryggelse.
Søfartsstyrelsen, den 9. december
1997
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_4495 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4495 | Fri Nov 22 00:49:55 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Cirkulære om kontrol med forbud mod salg af
levnedsmidler med indhold af jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori
aflatoksin forekommer
SIDE
1. Indledning ........................................ 3
2. Kontrollen med bekendtgørelsens overholdelse ...... 4
3. Import af jordnødder og jordnøddeprodukter ........ 6
4. Prøveudtagning .................................... 8
5. Laboratorieundersøgelse ........................... 12
6. Sagsbehandling .................................... 14
7. Ikrafttrædelsesbestemmelse ........................ 15
Bilag 1. Bekendtgørelsen ............................. 16
Bilag 2. Passerseddel ................................ 18
1 INDLEDNING
1.1 I dette cirkulære fastsættes regler for kontrollen med overholdelse af
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 142 af 2. april 1984 om forbud mod salg
af levnedsmidler med indhold af jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori
aflatoksin forekommer (* 1). Bekendtgørelsen er gengivet i bilag 1.
Statens levnedsmiddelinstitut fastsætter disse regler for kontrollen med
overholdelsen af bekendtgørelsen efter bekendtgørelsens § 5.
Reglerne er bindende.
1.2 Cirkulæret afløser statens levnedsmiddelinstituts
cirkulæreskrivelse af juli 1977 om fremgangsmåden ved import af jordnødder og
jordnøddeprodukter.
Baggrunden for at ændre denne cirkulæreskrivelse er EF-domstolens dom af
9. november 1983. I dommen statueres, at Danmark ved at opkræve en afgift for
sundhedskontrol ved indførsel af jordnødder og jordnøddeprodukter har
tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til Rom-traktatens
artikel 9 og 13.
Efter de nye regler skal importøren ikke afholde udgifter forbundet med
prøveudtagning og analyse. Analyse for aflatoksin, herunder prøveudtagning,
foretages vederlagsfrit af det offentlige. Importøren kan dog i stedet - for
egen regning - vælge at få udtaget og analyseret prøver af jordnødder og
jordnøddeprodukter af private laboratorier, der er autoriseret hertil af
statens tekniske prøvenævn.
Statens levnedsmiddelinstitut har med de nye regler også ønsket at
tilpasse kontrollen til det almindelige kontrolsystem for levnedsmidler,
hvorfor prøveudtagning i udlandet ikke længere er mulig.
Principperne for prøveudtagning, prøveforberedelse og analysemetode er i
øvrigt uændrede.
2. KONTROLLEN MED BEKENDTGØRELSENS OVERHOLDELSE
2.1 Varer omfattet af bekendtgørelsen
De følgende regler for kontrol med forbud mod salg af levnedsmidler med
indhold af jordnødder og jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer,
gælder for varer med følgende brugstarifposition (* 2).
Varebeskrivelse Pos.
--------------------------------------------------------------
Jordnødder med og uden skal 12.01.310
350
Rå jordnødolie 15.07.650
15.07.740
Sukrede jordnødder 17.04.080
17.04.120
17.04.190
17.04.250
17.04.330
17.04.400
17.04.470
17.04.580
17.04.660
17.04.730
17.04.790
17.04.831
17.04.871
17.04.921
17.04.981
Ristede og saltede jordnødder samt 20.06.010
blandinger af nødder(* 3) med indhold af
jordnødder 030
Jordnøddesmør 21.07.278
999
2.2 Ansvar for kontrol med overholdelse af bekendtgørelsen
Ifølge levnedsmiddellovens § 44 er det de kommunale myndigheder, der
påser, at lovgivningen overholdes.
Den kommunalbestyrelse, i hvis område importøren oplagrer varen, skal
påse, at bekendtgørelsen overholdes. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige
vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed hertil.
2.3 Prøveudtagning og laboratorieundersøgelse
Importøren kan vælge mod betaling at lade prøveudtagning og analyse udføre
af private laboratorier, der er autoriseret af statens tekniske prøvenævn(*
4).
Prøveudtagning til analyse for indhold af aflatoksin skal i øvrige
tilfælde udføres af den levnedsmiddelkontrolenhed, i hvis område varen er
oplagret.
Den kemiske analyse af aflatoksin hører ifølge laboratorieplanen under
A-laboratoriernes arbejdsområde. A-laboratoriet kan vælge at få analysen
udført efter regning enten af et privat autoriseret laboratorium(* 4) eller
et andet A-laboratorium.
3. IMPORT AF JORDNØDDER OG JORDNØDDEPRODUKTER
Ved importøren af en vare forstås den varemodtager, der er registreret hos
toldvæsenet som importør af varen (lov nr. 519 af 13. december 1972 om told
med senere ændringer).
Importøren rekvirerer en passerseddel hos den kommunale myndighed, i hvis
område varen skal oplagres indtil eventuel frigivelse. En ikke udfyldt
passerseddel er gengivet i bilag 2.
Den kommunale myndighed sender derpå en passerseddel (in blanco) i tre
eksemplarer, der alle bærer samme nummer, til importøren.
Når importøren har udfyldt de tre eksemplarer, sendes passersedlen tilbage
til den kommunale myndighed.
Denne påtegner de tre eksemplarer, angiver til hvilken dato passersedlen
er gyldig (f.eks. en måned) og sender den til importøren. Ved forevisning af
passersedlen til toldvæsenet påtegner dette alle tre eksemplarer. Importøren
beholder selv et eksemplar. Herefter kan importøren indføre partiet til
oplagring. Den enkelte forsendelse skal oplagres samlet og må ikke fjernes
fra oplagringsstedet eller undergives behandling, før den kommunale myndighed
har truffet beslutning vedrørende varepartiets frigivelse.
Vælger importøren at få foretaget prøveudtagning og analyse for egen
regning af et privat laboratorium autoriseret af statens tekniske prøvenævn,
sendes senest 3 dage efter toldvæsenets påtegning et eksemplar af
passersedlen til laboratoriet og et eksemplar til den kommunale myndighed.
Hvis importøren vælger at få foretaget analyse, herunder prøveudtagning
hos det offentlige, sendes to eksemplarer af passersedlen til den kommunale
myndighed.
Det private autoriserede laboratorium eller den kommunale myndighed
foretager prøveudtagning og analyse efter reglerne i afsnit 4, henholdsvis
afsnit 5.
Når resultatet af analysen foreligger, udsteder laboratoriet en
analyseattest, hvoraf det fremgår, om partiet overholder kravet i
bekendtgørelsens § 1. Analyseattesten påføres oplysning om udstedende
kommunale myndighed og nummer for passersedlen.
Partiet eller delpartiet (jf. side 8) anses at opfylde kravet i
bekendtgørelsens § 1, hvis analysen viser, at der ikke er påvist aflatoksin.
Med den i afsnit 5 beskrevne analysemetode er dette tilfældet, hvis
analyseresultatet for summen af aflatoksinerne B1, B2, G1, og G2 er 10 myg/kg
(10 mikrogram/kg) eller derunder.
Opfylder partiet kravet i bekendtgørelsens § 1, sender laboratoriet
analyseattesten direkte til importøren, som herefter kan disponere over
partiet. Samtidig sendes kopi af analyseattesten til den lokale myndighed.
Opfylder partiet ikke kravet i bekendtgørelsens § 1, nedlægger den
kommunale myndighed forbud mod partiets anvendelse som levnedsmiddel. (Er
analysen udført af et privat autoriseret laboratorium, sender dette
analyseattesten til den kommunale myndighed). Samtidig sender den kommunale
myndighed en kopi af analyseattesten til statens levnedsmiddelinstitut med
henblik på orientering af andre myndigheder i EF Hot Food Line) og Norden.
Partier, hvori aflatoksin forekommer i påviselig mængde, skal beslaglægges
og tilintetgøres. Frigivelse kan dog altid ske til fremstilling af raffineret
jordnødolie. Partiet kan frigives til salg i udlandet, hvis det i
handelsdokument m.v. angives, at partiet er afvist til brug som levnedsmiddel
i Danmark på grund af indhold af aflatoksin.
Importøren skal dokumentere over for den kommunale myndighed, at partiet
enten destrueres her i landet, anvendes til fremstilling af raffineret
jordnødolie, eller genudføres med tilkendegivelse som nævnt ovenfor.
Der vil kunne rekvireres flere sæt passersedler af gangen. Da
passersedlerne er nummererede, er det imidlertid nødvendigt, at alle
passersedler på et tidspunkt sendes tilbage til den kommunale myndighed, selv
om passersedlen ikke ønskes anvendt, eller den er blevet ubrugelig på grund
af fejlskrivning eller lignende.
4. PRØVEUDTAGNING
Prøveudtagningen iværksættes af den levnedsmiddelkontrolenhed, i hvis
område varen er oplagret eller af et privat laboratorium autoriseret af
statens tekniske prøvenævn, hvis importøren har valgt denne fremgangsmåde.
Importøren skal, i henhold til § 46 i levnedsmiddelloven, afgive prøverne
uden vederlag.
4.1 Detailpakkede varer
Ved detailpakkede varer forstås jordnødder og jordnøddeprodukter, som er
indesluttet i detailemballage, der er bestemt til først at brydes af den
endelige forbruger.
For detailpakkede varer udtages stikprøver, hvis størrelse er afhængig af
partistørrelsen (jf. tabel 1, side 9).
Af hvert parti udtages et antal stikprøver som angivet i tabel 1. Hvis
partiet består af mere end en kvalitet, opdeles partiet i et antal
delpartier, svarende til antal kvaliteter. Prøverne udtages separat af de
enkelte delpartier, som angivet i tabel 1.
Ved et parti forstås her varerne på en fortoldningsbegæring.
Ved forskel i kvalitet forstås forskel i vareart (jordnødder i skal, uden
skal, i flager (splitter), saltede eller ristede, jordnøddesmør og
jordnødolie), forskel i sortering (størrelse eller udseende) og forskel i
leverandør eller i oprindelsesland.
Stikprøverne udtages forskellige steder i partiet eller delpartierne for
at opnå en så repræsentativ prøve som muligt.
Størrelsen på den enkelte stikprøve skal svare til mindst 100 stk. (ca. 50
g) hele nødder. Ved detailpakker under 50 g udtages derfor to eller flere
pakker pr. stikprøve, ialt min. 50 g pr. stikprøve.
Tabel 1. Prøveudtagning for detailpakkede jordnødder og jordnøddeprodukter
--------------------------------------------------------------
Partistørrelse Prøvens størrelse
(Antal detailpakker(* 5) (Antal detailpakker)
--------------------------------------------------------------
1 - 4 alle
5 4
6 - 7 5
8 - 9 6
10 - 12 7
13 - 21 8
22 - 38 9
39 - 70 10
71 - 89 11
90 - 100 12
101 - 113 13
114 - 127 14
128 - 144 15
145 - 163 16
164 - 183 17
184 - 207 18
208 - 234 19
235 - 265 20
266 - 300 21
300 - 380 22
380 - 480 23
480 - 600 24
600 - 760 25
760 - 960 26
960 - 1.220 27
1.220 - 1.550 28
1.550 - 1.950 29
1.950 - 2.450 30
2.450 - 3.100 31
3.100 - 3.900 32
3.900 - 4.900 33
4.900 - 6.200 34
6.200 - 7.800 35
7.800 - 9.800 36
9.800 - 12.300 37
12.300 - 15.800 38
15.800 - 20.000 39
over 20.000 40
4.2 Ikke-detailpakkede varer
For ikke-detailpakkede varer udtages en prøve af en sådan størrelse, at
den efter findeling og sammenblanding kan antages at repræsentere et
gennemsnit af partiet med hensyn til aflatoksinindhold.
Af hvert parti udtages et antal delprøver som angivet i tabel 2, side 11.
Hvis partiet består af mere end en kvalitet, opdeles partiet i et antal nye
delpartier, svarende til antal kvaliteter, og prøverne udtages separat af de
enkelte delpartier som angivet i tabel 2.
Ved et parti forstås her varerne på en fortoldningsbegæring.
Ved forskel i kvalitet forstås: forskel i vareart (jordnødder i skal, uden
skal, i flager (splitter), saltede eller ristede), forskel i sortering
(størrelse eller udseende) og forskel i leverandør eller oprindelsesland.
For partier pakket i sdække/beholdere udtages delprøverne af hver fjerde
sæk/beholder og forenes til en samlet prøve. Delprøvernes størrelse varierer
efter partiets størrelse (antal sække), som angivet i tabel 2, således at
prøverne sammenlagt udgør ca. 20 kg.
For bulk-emballerede partier (container eller lignende) udtages en prøve
på ca. 20 kg, sammensat af det antal delprøver, der skulle udtages, (jf.
tabel 2), hvis partiet var pakket i sække a 50 kg. Delprøverne udtages jævnt
fordelt over beholderens rumfang.
De udtagne prøver anbringes i en egnet beholder, der lukkes omhyggeligt.
Beholderen forsynes med oplysninger om partiets mærker og numre, total antal
sække og passersedlens nummer. Eventuel pakkestations identifikationssymbol
angives.
Tabel 2. Prøveudtagning for ikke-detailpakkede jordnødder og
jordnøddeprodukter
A = Partistørrelse (Antal sække/beholdere)
B = Antal sække/beholdere, hvoraf delprøver udtages (hver fjerde)
C = Vægtmængde pr. delprøve
A B C
1 1 20 kg
2 2 10 kg
3 3 7 kg
4 - 16 4 5 kg
17 - 20 5 4 kg
21 - 24 6 3,5 kg
25 - 28 7 3 kg
29 - 36 8 - 9(* 6) 2,5 kg
37 - 48 10 - 12 2 kg
49 - 72 13 - 18 1,5 kg
73 - 96 19 - 24 1,0 kg
97 - 156 25 - 39 0,75 kg
157 - 224 40 - 56 0,50 kg
225 - 300 57 - 75 0,40 kg
301 - 400 76 - 100 3,30 kg
401 - 600 101 - 150 0,20 kg
5. LABORATORIEUNDERSØGELSE
Som nævnt under punkt 2.3 hører den kemiske analyse af aflatoksin ifølge
laboratorieplanen under A-laboratoriernes arbejdsområde.
A-laboratoriet kan vælge at få analysen udført efter regning hos enten et
privat laboratorium, autoriseret af statens tekniske prøvenævn eller et andet
A-laboratorium (jf. s. 5).
Importøren kan dog vælge at få prøveudtagning og laboratorieundersøgelse
udført for egen regning ved et privat autoriseret laboratorium.
Aflatoksinbestemmelsen udføres, indtil statens levnedsmiddelinstitut
foreskriver andet, efter Nordisk Metodik-Komitee for Levnedsmidlers metode
nr. 90 (seneste udgave, nu 1975). Ved positive fund af aflatoksin B1 og G1
bekræftes efter A.O.A.C., 13th ed., 26.083.
5.1 Aflatoksinundersøgelse af detailpakkede jordnødder og
jordnøddeprodukter
Det følgende gælder for hvert delparti (jf. s. 8).
For jordnøddesmør og jordnødolie udføres analysen på en blanding af
stikprøverne (gennemsnitsprøve).
For de øvrige varer udføres analysen på det materiale, der fremkommer ved
nedenstående procedure.
Der aftælles (afvejes) 100 stk. jordnødder fra hver stikprøve, dog
maksimum fra 10 stikprøver. Alle således aftalte nødder inspiceres, hele
nødder skæres igennem med en skalpel, og de to halvdele inspiceres igen.
Nødder, der viser mugangreb, afvigende farve, skrumpning eller anden form for
abnormt udseende, sorteres fra.
De frasorterede nødder blandes, formales, og der udføres
aflatoksinanalyse.
De resterende nødder fra alle stikprøver blandes, formales, og der udføres
aflatoksinanalyse på denne gennemsnitsprøve.
De kvantitative resultater opgives, dels enkeltvis for aflatoksinets
komponenter (B1, B2, G1 og G2) dels det totale resultat.
Overskridelse af tolerancen på 10 myg/kg (10 mikrogram/kg) i prøven af
frasorterede nødder medfører forbud mod salg. Overskridelsen kan ikke
verificeres.
Overskridelse af tolerancen på 10 myg/kg (10 mikrogram/kg) i
gennemsnitsprøven skal verificeres ved gentagelse af analysen. Afgørelsen
træffes da på grundlag af gennemsnittet af de to totalværdier for
gennemsnitsprøven.
5.2 Aflatoksinundersøgelse af ikke-detailpakkede jordnødder og
jordnøddeprodukter
Det følgende gælder for hvert delparti (jf. s. 8).
Aflatoksinbestemmelsen udføres på 50 g analyseprøve. Analyseprøven
fremkommer ved findeling og blanding af den samlede prøve på 20 kg efterfulgt
af udtagning af 100 g.
De kvantitative resultater opgives, dels enkeltvis for aflatoksinets
komponenter (B1, B2, G1 og G2) dels det totale resultat. Overskridelse af
tolerancen på 10 myg/kg (10 mikrogram/kg) skal verificeres ved gentagelse af
analysen på en ny analyseprøve. Afgørelsen træffes da på grundlag af
gennemsnittet af de to totalværdier.
6.1 SAGSBEHANDLING
6.1 I henhold til levnedsmiddellovens § 44 er det
kommunalbestyrelsen eller efter dennes bemyndigelse vedkommende
levnedsmiddelkontrolenhed, der skal nedlægge forbud mod salg af varepartier
som levnedsmiddel, hvis der er påvist aflatoksin. Dette er tilfældet, hvis
summen af aflatoksinerne B1, B2, G1 og G2 er større end 10 mikrogram/kg.
Frigivelse kan dog altid ske til fremstilling af jordnødolie eller til
salg i udlandet, hvis det angives i handelsdokument m.v., at partiet er
afvist på grund af indhold af aflatoksin.
6.2 Opfylder varepartiet ikke ovennævnte krav, bedes den
kommunale myndighed sende kopi af analyseattesten til statens
levnedsmiddelinstitut med henblik på orientering af andre myndigheder i EF
(Hot Food Line) og Norden.
6.3 I medfør af § 10 i levnedsmiddelloven gælder kravene om
analyseattest ikke for jordnødder og jordnøddeprodukter, der kun føres gennem
landet som transitgods eller oplagres som transitgods under
tilsynsmyndighedernes kontrol.
Som eksempel på fritagelse for krav om analyseattest kan nævnes et
udenlandsk flyselskabs import af jordnødder, der udelukkende skal anvendes
som proviantering i selskabets egne fly og ikke til konsum eller videresalg
her i landet.
Fritagelse for krav til analyseattest berører dog ikke kravet om
passerseddel.
7. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE
Dette cirkulære træder i kraft ved bekendtgørelsens bekendtgørelse i
Lovtidende.
Samtidig ophæves statens levnedsmiddelinstituts cirkulæreskrivelse af juli
1977 om fremgangsmåden ved import af jordnødder og jordnøddeprodukter.
Niels Borre
Bilag 1
Bekendtgørelse om forbud mod salg af levnedsmidler med indhold af
jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer
I medfør af §§ 13, 21, 41, 43, 44, 55, og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973
om levnedsmidler m.m. som ændret ved lov nr. 108 af 29. marts 1978 fastsættes
følgende:
§ 1. Levnedsmidler med indhold af jordnødder eller
jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer i påviselig mængde, må ikke
sælges eller overdrages til andre, jfr. dog § 4, stk. 2.
§ 2. Til salg som levnedsmiddel eller til anvendelse
ved fremstilling af levnedsmidler må følgende varer kun indføres her i landet
med tilladelse fra kommunalbestyrelsen:
1) jordnødder i eller uden skal,
(ex pos. 12.01)*
2) rå jordnøddeolie,
(ex pos. 15.07)*
3) sukrede jordnødder,
(ex pos. 17.04)*
4) saltede eller ristede jordnødder og
(ex pos. 20.06)*
5) jordnøddesmør
(ex pos. 21.07)*
§ 3. På skriftlig begæring indeholdende nedennævnte
oplysninger meddeler kommunalbestyrelsen indførselstilladelse til importøren
i form af en passerseddel, der angiver importørens virksomhedsnummer, navn og
adresse, varens art, mængde og oprindelsesland, stedet hvor varen opbevares,
indtil afgørelse om frigivelse træffes, jfr. § 4, og den forventede dato for
modtagelsen på opbevaringsstedet.
Stk. 2. Ved fortoldning af de i § 2 nævnte varer skal
fortoldningsbegæringen for hver enkelt forsendelse ledsages af den i stk. 1
nævnte passerseddel, som påtegnes af toldvæsenet.
Stk. 3. Senest 3 dage efter toldvæsenets påtegning
tilbagesender importøren passersedlen til kommunalbestyrelsen. Ikke udnyttede
passersedler skal straks efter gyldighedsperiodens udløb tilbagesendes til
kommunalbestyrelsen.
§ 4. Den enkelte forsendelse af de i § 2 nævnte varer
skal opbevares samlet og må ikke fjernes fra opbevaringsstedet, jfr. § 3,
stk. 1, eller undergives behandling, forinden kommunalbestyrelsen har truffet
beslutning vedrørende varepartiets frigivelse, jfr. stk. 2.
Stk. 2. Varepartiet frigives til anvendelse som
levnedsmiddel, hvis det ved analyseattest godtgøres, at partiet ikke
indeholder aflatoksin i påviselig mængde. Frigivelse kan dog altid ske til
fremstilling af raffineret jordnøddeolie. I alle andre tilfælde nedlægger
kommunalbestyrelsen forbud imod salg af varepartiet som levnedsmiddel.
§ 5. Statens levnedsmiddelinstitut fastsætter regler
og træffer bestemmelse om gennemførelsen af kontrollen med overholdelsen af
denne bekendtgørelse. Det kan herunder fastsættes, i hvilket omfang
prøveudtagning og analyse kan foretages af private laboratorier.
§ 6. Varepartier, hvori aflatoksin forekommer i
påviselig mængde, skal beslaglægges og tilintetgøres. Partiet kan dog
frigives til salg i udlandet, såfremt det angives i handelsdokumenter m.v.,
at partiet er afvist her i landet på grund af indhold af aflatoksin.
§ 7. Afgørelser, truffet af kommunalbestyrelsen i
henhold til denne bekendtgørelse, kan påklages til statens
levnedsmiddelinstitut efter reglerne i kapitel 10 i lov nr. 310 af 6. juni
1973 om levnedsmidler m.m.
§ 8. Overtrædelse af bestemmelserne i nærværende
bekendtgørelse eller af afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsens
bestemmelser straffes med bøde eller hæfte i henhold til § 63, stk. 2 og stk.
3, i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.
§ 9. bekendtgørelsen træder i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 7 af 7.
januar 1971 om forbud mod salg af levnedsmidler med indhold af jordnødder og
jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer.
Miljøministeriet, den 2. april 1984
CHRISTIAN CHRISTENSEN
/Peter Skak-Iversen
Officielle noter
(* 1) I det følgende benævnt bekendtgørelsen.
(* 2) Brugstariffen udgives af Direktoratet for Toldvæsenet og kan købes i
boghandelen.
(* 3) Jf. dog miljøministeriets bekendtgørelse nr. 555 af 29. november
1974 om forbud mod indførsel af paranødder.
(* 4) For tiden er følgende private laboratorier autoriseret af statens
tekniske prøvenævn: Steins Laboratorium, Holsbjergvej 42, 2620 Albertslund og
Alfred Jørgensen, Gæringsfysiologisk Laboratorium A/S, Frydendalsvej 30, 1809
København V.
(* 5) Antal detailpakker = antal pakker i detailemballage, der er bestemt
til først at brydes af forbrugeren. Indeholder partiet flere forskellige
pakkestørrelser, fordeles prøverne i forhold til antallet af pakker af de
respektive størrelser.
(* 6) Eks.: af 29 - 32 udtages 8 prøver a 2,5 kg af 33 - 36 sække udtages
9 prøver a 2,5 kg | retsinformationdk | retsinformationdk_84186 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84186 | Fri Nov 22 00:50:36 2019 +0100 |
Den fulde tekst Landsskatteretsafgørelse vedr. lønindeholdelse - manglende møde
Resumé
SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom.
Klagen vedrører pålæg om lønindeholdelse.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT Inddrivelsescentret har iværksat lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 22.
Landsskatteretten annullerer SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser.
Sagens oplysninger
Ved brev af 19. maj 2010 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2007 og 2008 samt en parkeringsafgift. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 112.070 kr.
Ved brev af 21. juni 2010 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af to parkeringsafgifter. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 1.770 kr.
Ved brev af 3. september 2010 varslede SKAT Inddrivelsescentret, at hvis restancen ikke blev betalt, ville SKAT foretage lønindeholdelse.
Den 14. september 2010 sendte klageren en mail til SKAT med følgende indhold:
»Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af SKAT’s skrivelse af den 7. ds. vedr. varsling af lønindeholdelse af påståede skatterestancer. Jeg har lidt svært ved at forholde mig hertil al den stund, at jeg tidligere har påpeget urigtighederne i SKAT’s opgørelse jfr. de tilsendte opgørelser af den 9. april 2010. Jeg skal derfor bede om et møde, hvor der vil være mulighed for at gennemgå disse opgørelser således at der kan skabes enighed om, hvorvidt jeg har en skatterestance.«
Ved 3 afgørelser af 27. september 2010 iværksatte SKAT Inddrivelsescentret lønindeholdelse for restancer vedrørende underholdsbidrag, personskat, arbejdsmarkedsbidrag, parkeringsafgifter og gebyr. Det fremgår af afgørelserne, at der foretages lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet, da klageren ikke har reageret på SKATs varsel.
Den 29. september 2010 sendte klageren en mail til SKAT, hvor han blandt andet gjorde opmærksom på, at det ikke var korrekt, at han ikke havde reageret på SKATs tidligere henvendelser.
SKAT Inddrivelsescentret besvarede klagerens henvendelse ved mail af 4. oktober 2010. Af mailen fremgår blandt andet følgende:
»Jeg har nu overtaget din sag og via gennemgang kan jeg bekræfte at vi har modtaget din anmodning om møde. Det er desværre således at fra d. 1/1-2010 ikke længere kan lade sig gøre at aftale et personligt møde i Personinddrivelsen.
D.d. har jeg tilbagekaldt iværksatte lønindeholdelse og slettet gebyret for afgørelsen.«
Den 4. oktober 2010 sendte klageren en mail til SKAT med følgende indhold:
»Tak for svar. Jeg kan ganske enkelt ikke acceptere, at det ikke er muligt at møde personligt og gennemgå de opgørelser punkt for punkt, betaling for betaling. Jeg ønsker denne personlige gennemgang da jeg mener at de fremsendte opgørelser for det første er forkerte og for det andet er komplet umulige at afstemme med egen noteringer.
Jeg skal derfor fastholde min begæring om et personligt møde. Mener SKAT fortsat at dette ikke kan lade sig gøre, skal jeg bede om oplysning om hvilket hjemmelsgrundlag den afgørelse er truffet på lige som jeg skal udbede mig en ankevejledning – begge dele iht. Forvaltningslovens bestemmelser.«
Ved mail af 18. oktober 2010 svarede SKAT Inddrivelsescentret klageren således:
»Jeg må med beklagelse meddele dig, at jeg fortsat ikke har fået svar fra min afdelingsleder vedrørende personlig fremmøde i nærliggende Skattecenter.
I mellem tiden vil jeg foreslå, at du fremsender kopi af kvitteringer vedrørende dine indbetalinger, således at vi kan påbegynde gennemgang af sagen ud fra dine uoverensstemmelser.«
Klageren fremsendte ikke kopi af kvitteringer vedrørende indbetalinger.
Ved brev af 19. januar 2011 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2009. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 2.045 kr.
Ved brev af 21. februar 2011 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af restskat for indkomståret 2009. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 28.551 kr.
Ved brev af 18. april 2011 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af en parkeringsafgift. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 1.010 kr.
Ved brev til klageren af 26. juli 2011 varslede SKAT Inddrivelsescentret, at de ville foretage lønindeholdelse med 22 %.
Den 27. juli 2011 sendte klageren en mail til SKAT med følgende indhold:
»Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af endnu en skrivelse i ovenstående sag – nemlig SKAT’s skrivelse af den 25. ds.
Da jeg endnu ikke har modtaget svar på min nedstående og tidligere henvendelser i sagen skal jeg endnu en gang afvise sagen.«
SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser
Der er iværksat lønindeholdelse hos klageren med 22 % til dækning af klagerens gæld.
Lønindeholdelse er iværksat, da klageren ikke har reageret på SKATs varsel om lønindeholdelse.
Lønindeholdelsen er foretaget efter reglerne i kapitel 5 i inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. inddrivelseslovens § 10.
Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT Inddrivelsescentret fastholdt afgørelserne.
Klagerens påstand og argumenter
Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsen ophæves.
Det er ikke korrekt, at klageren ikke har reageret på SKATs varslingsskrivelser. Klageren har gentagne gange henvendt sig til SKAT, da han ikke er enig i opgørelserne.
Klageren har forsøgt at få SKAT til at erkende, at de tidligere skatterestancer for længst er enten betalt eller forældet, og han har i den forbindelse forsøgt at få arrangeret et personligt møde.
SKAT har imidlertid truffet afgørelse uden at tage stilling til klagerens indsigelser og tilsidesat forvaltningsloven ved ikke at give klageren mulighed for et personligt møde med SKAT. SKAT har ignoreret klagerens henvendelser, hvilket er en overtrædelse af god forvaltningsskik.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT Inddrivelsescentret ikke har afholdt møde med klageren, trods hans gentagne anmodninger herom.
Som begrundelse har SKAT Inddrivelsescentret først henvist til, at det fra 1. januar 2010 ikke længere kan lade sig gøre at aftale et personligt møde i Personinddrivelsen, og derefter henvist til, at afdelingslederen ikke har svaret vedrørende personligt fremmøde i nærliggende skattecenter.
Det må antages, at en part i en afgørelsessag efter almindelige forvaltningsretlige principper har krav på at få adgang til at afgive en partsudtalelse mundtligt ved personligt fremmøde, se således John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, side 402 ff.
I skatteministeriets høringsnotat til Folketingets skatteudvalg angående forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse (L112) anførte ministeriet endvidere til høringssvar fra Kommunernes Landsforening og Foreningen af Pantefogeder om disses betænkeligheder ved den forslåede effektivisering af inddrivelsesopgaven følgende:
»Det vil naturligvis indgå i overvejelserne om den fremtidige organisering, hvorledes opgaveløsningen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for borgerne, og det vil selvsagt i den forbindelse være relevant at trække på erfaringer fra den nuværende inddrivelse i såvel kommunerne som i staten.
Det vil i øvrigt være op til borgeren at vælge, hvorvidt der foretrækkes personligt fremmøde, telefon, brev eller mail. Endvidere vil eventuelle muligheder for nye og andre måder at servicere borgerne på kunne komme på tale. Eksempelvis skal det overvejes, om myndighederne i særlige situationer kan komme ud til borgerne i stedet for, at borgerne altid skal komme til myndighederne.«
Både forvaltningsretlige regler og forarbejderne til opkrævnings- og inddrivelsesloven tilsiger således, at en skyldner har krav på at kunne afgive en udtalelse ved personligt fremmøde hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som er SKAT. Det må derfor også påhvile SKAT at indrette sig således, at et sådant møde kan finde sted.
Det må derfor anses for en fejl, at SKAT Inddrivelsescentret ikke imødekom klagerens anmodning om et møde forud for afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse.
Partshøringsregler anses som garantiforskrifter. Tilsidesættelse af garantiforskrifter skaber en formodning for, at afgørelsen er påvirket af fejlen, se således Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, side 857 ff.
Der er ikke grundlag for at anse denne formodning for afkræftet. Det kan i den henseende ikke tillægges betydning, at klageren undlod at følge SKAT Inddrivelsescentrets opfordring til at fremsende kopi af kvitteringer.
Landsskatteretten anser derfor afgørelserne om at iværksættelse lønindeholdelse for ugyldige. Disse afgørelser annulleres derfor. | retsinformationdk | retsinformationdk_142986 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142986 | Fri Nov 22 00:50:03 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om
Fanefjord-Grønsund Vildtreservat
I medfør af § 33 og § 49, stk. 1 og 3, i lov om jagt og
vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997,
fastsættes:
Formål
§ 1. Bekendtgørelsen har til formål
at sikre Fanefjord og en del af Grønsund som yngle-, raste- og
fourageringsområde for vandfugle .
Afgrænsning
End of "§ 1"
§ 2. Fanefjord-Grønsund Vildtreservat i
Storstrøms Amt omfatter, som angivet på kortbilag:
1) Landarealer ved Fanefjord:
a) Matr. nr. 12 b , del af 14 b , del af 20 b ,
20 e , 23 a , 23 b , 23 c, 55 a , 55 b ,
55 c og 64 Hårbølle By, Fanefjord. Den del af matr. nr.
8 f og 23 d Hårbølle By, Fanefjord, som er
beliggende nord for den øst-vestgående markvej til
Færgensvænge samt den del af matr. nr. 12 c
Hårbølle By, Fanefjord, som er beliggende indenfor en afstand af
200 m fra Fanefjord. De dele af matr. nr. 1, 4 e , 6 c ,
19 c , 20 a og 20 af Hårbølle By, Fanefjord,
som er beliggende indenfor en afstand af 100 m fra Fanefjord.
b) Matr. nr. 12 e , 12 k , 12 o , 13 d ,
13 f , 13 g og 13 k Kokseby By, Fanefjord, og de dele af
matr. nr. 13 c og 13 e Kokseby By, Fanefjord, som er beliggende
syd for diget mellem Færgegården og Vollerup Græsgange. De
dele af matr. nr. 12 u , 12 i og 12 f Kokseby By, Fanefjord,
som er beliggende syd for en ret linie fra vejen syd for Kirkegården
(60 m nord for Lammehavevej) til et punkt i matrikelskellet mellem 12 f
og 12 k Kokseby By, Fanefjord, beliggende i en afstand af ca. 35 m fra,
hvor matrikelskellet skærer kystlinien ved Fanefjord.
c) De dele af matr. nr. 1 c og 1 b Grønsund
Færgegård, Fanefjord (herunder Malurt-holm), som er beliggende
syd for diget mellem Færgegården og Vollerup
Græsgange.
2) Fanefjord og Grønsund afgrænset:
a) Mod sydøst af en ret linie mellem den nordlige mole ved
lystbådehavnen ved Hårbøllebro og Skansepynt ved
Grønsund,
b) mod vest af en ret linie mellem høfden ved Ore Strand og det
punkt på kysten ved Bogø, hvor dæmningen møder
kysten ved Gundernæs, og
c) mod nord af Bogødæmningen.
3) Den del af Bogø Letten som er beliggende indenfor en afstand
af 200 meter fra Bogødæmningen.
Stk. 2. Mod land afgrænses de i stk. 1, nr. 2 og 3
nævnte dele af søterritoriet af højeste, daglige
vandstandslinie.
Jagt
End of "§ 2"
§ 3. Det er forbudt at udøve jagt på
eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage vandfugle
på de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte landarealer.
End of "§ 3"
§ 4. Det er forbudt at udøve jagt på
eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr
og fugle på:
1) Den i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte del af søterritoriet,
der er beliggende nord og øst for en ret linie mellem positionerne
54 °
53,40 N. 12 °
07,80 E (200 m sydvest for Hårbøllebro), og 54 °
53,68 N. 12 °
07,35 E (250 m sydvest for Færgensvænge) og en ret linie derfra
til position 54 °
54,31 N. 12 °
04,63 E (300 m syd for Gundernæs på Bogø), og
2) den i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte del af søterritoriet,
der er beliggende indenfor en afstand af 200 m fra
Bogødæmningen.
Stk. 2. Færdsel med ladt skydevåben er
forbudt på de i stk. 1 nævnte dele af søterritoriet.
Stk. 3. De anvendte koordinater er geografiske positioner
i henhold til projektion WGS-84.
End of "§ 4"
§ 5. Det er forbudt at udøve jagt fra
motordrevet fartøj på den i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte del
af søterritoriet, der er beliggende syd for de i § 4 stk. 1, nr. 1,
beskrevne linier.
Færdsel
End of "§ 5"
§ 6. Sejlads med motordrevet fartøj med
højere hastighed end 6 knob er forbudt på de i § 4, stk. 1,
nævnte dele af søterritoriet.
End of "§ 6"
§ 7. Brætsejlads er forbudt på de i §
4, stk. 1, nævnte dele af søterritoriet fra 1. september til 30.
april.
End of "§ 7"
§ 8. Færdsel er forbudt fra 1. april til 15.
juli på Malurtholm og på søterritoriet omkring øen
indenfor en afstand af 50 meter fra højeste, daglige
vandstandslinie.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke
for:
1) Ejere og brugere samt disses husstand og personale.
2) Sejlads på den nævnte del af søterritoriet i
forbindelse med erhvervsfiskeri.
Dispensation og tilsyn
End of "§ 8"
§ 9. Skov- og Naturstyrelsen kan, når
særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§
3-8.
Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter
stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 6 og § 8 kan
Farvandsvæsenet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i
forbindelse med redningsopgaver og den for sejladsen nødvendige
afmærkning m.v.
End of "§ 9"
§ 10. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn
med, at reservatbestemmelserne overholdes.
Straf og ikrafttrædelse
End of "§ 10"
§ 11. Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om
jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar
1997, straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-8 eller
tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i
medfør af § 9 med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
End of "§ 11"
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. september 1999.
End of "§ 12"
Miljø- og Energiministeriet, den 28. juni
1999
Svend Auken
/Jens Peter Simonsen
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_12227 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12227 | Fri Nov 22 00:52:29 2019 +0100 |
Resume
Bladet havde bragt et portrætinterview af en chef fra en stor
virksomhed. Klageren havde godkendt artiklen, hvorefter bladet
efterfølgende tilføjede nogle negative oplysninger om klagers
virksomhed, der ikke var forelagt klageren. Klageren fandt de
tilføjede oplysninger fejlagtige og mente, det var et brud på
deres aftale om artiklen. Nævnet udtalte, at bladet havde ret til at
redigere i artiklen og bemærkede, at det i øvrigt ikke fremstod
som om, at klageren havde accepteret de påstande, der ikke var blevet
ham forelagt. God presseskik var ikke tilsidesat.
Den fulde tekst
Kendelse fra Pressenævnet
Adm. direktør K, SAS, har klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Ingeniøren den 28. december
2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen med overskriften " SAS-chef i
stormvejr " fremgik bl.a.
-----
"Fasten your seatbelts it´s gonna be a rocky
ride!" Sådan burde det have lydt, da [klageren] indtog chefstolen
i SAS for godt et halvt år siden. Men det gjorde det ikke. Slet ikke.
Den lune, solrige forårsdag tegnede det skandinaviske flyselskabs
fremtid sig så lys og lykkelig, som tilværelsen kun kan se ud i
maj.
Selskabet var trimmet og strategien klar: K´s hovedopgaver
ville blive at sørge for, at SAS fik 50 pct. flere passagerer, 5.000
nye medarbejdere og en forrentning af kapitalen på mindst 12 pct. Og
det var ikke opgaver, han anså for specielt vanskelige.
Men så kom virkeligheden tordnende ind på
radaren i et hysterisk tempo. Fire begivenheder ændrede dagsordenen,
livet i SAS og K´s job dramatisk:
18. juli: SAS idømmes af EU en bøde på
219 mio. kr. for ulovlig karteldannelse med Maersk Air. Skandalen koster
først men efter manges mening for langsomt vicekoncernchef
Vagn Sørensen jobbet, siden går den samlede
SAS-bestyrelse af.
11. september: Terror-aktionerne i USA fratager folk
lysten til at flyve.
8. oktober : SK686 forulykker i Milanos Lufthavn og alle
118 om bord omkommer.
6. november: Regnskabstallene tegner så ildravende
røde, at koncernledelsen må lancere en sparepakke, der betyder
et farvel til i alt 3.600 ansatte og 21 fly. Underskuddet år 2001
ventes at blive et minus på 1,5-2 mia. svenske kroner.
Oveni kunne Ingeniøren så i december
fortælle, at en havarirapport har afsløret mangler i SAS
vedligeholdelsesprocedurer. Til trods for at man vidste, der var fejl
på begge motorer, blev et DC9-fly i april 2000 sendt i luften.
Umiddelbart efter starten eksploderede den ene motor. Det lykkedes dog
piloten at nødlande flyet.
.. "
Klageren har oplyst, at artiklen, der er et portræt
af klager, blev forelagt klager af journalisten, der medtog nogle enkelte
rettelser, som klager havde til teksten, hvorefter klager godkendte
artiklen.
Klageren har anført, at bladet efterfølgende
har føjet et afsnit til artiklen om en meget kontroversiel sag, hvor
den virksomhed, klager repræsenterer, er beskyldt for bevidst at
sætte passagerernes sikkerhed på spil. Det siger sig selv, at
klager aldrig ville deltage i et stort portrætinterview, hvis han havde
vidst, at man bag hans ryg, og uden han havde mulighed for at svare, ville
bringe noget sådant til torvs. At bladets påstande er positivt
forkerte, skal kun nævnes for fuldstændighedens skyld.
Klageren har i den forbindelse anført, at det er
betænkeligt, at et medie på den måde kan indgå
aftaler om medvirken i større artikler og derefter ændre
radikalt på forudsætningerne. Det springende punkt er, at bladet
da det modtog klagers rettelser var helt på det rene med, at man
ville bringe stærkt kontroversielle oplysninger om SAS. Det undlod man
at meddele klager, ligesom man undlod at meddele, at disse artikler nu var
omtalt i portrætinterviewet. Enhver ved, at det ikke er muligt at
udarbejde et sådant portræt uden klagers aktive medvirken. Det
kommer derfor til at fremstå, som om klager har godkendt artiklen og
dermed accepteret bladets påstande, hvilket klager ikke har gjort.
Alene af den grund, at de er fejlagtige. Det er korrekt, at klager har gjort
ophævelser over en ledende artikel, der yderligere strammede
konklusionerne fra artiklerne.
Klageren har endvidere anført, at det er hans
opfattelse, at bladet var i ond tro, da man bragte de kontroversielle
artikler, idet chefen for havarikommissionen i Danmark havde undsagt bladets
udlægning, allerede inden de blev bragt. Ved at bringe oplysningerne
fra artiklerne i portrætartiklen bruger man således klagers navn
til at sandsynliggøre artikler, som man ved er forkerte. Det sker uden
klagers vidende, selv om man havde alle muligheder for at drøfte sagen
med klager.
Klageren har endelig oplyst, at da bladet bragte de samme
ubegrundede artikler i det almindelige ugeblad, henvendte klager sig til
redaktøren og bad ham om at fjerne portrætartiklen fra det
kommende nummer. Klager fik at vide, at det ikke teknisk kunne lade sig
gøre. Klager fik ikke oplyst, at man havde valgt at lave en
sådan tilføjelse.
Bladet har oplyst, at man ikke har ændret på
forudsætningerne i forbindelse med portrætartiklen med klager.
Dette hænger sammen med, at der hverken før, under eller efter
interviewet er aftalt forudsætninger eller særlige betingelser
med klager. Der har alene eksisteret en aftale om, at klager skulle lade sig
interviewe til en portrætartikel i bladets årlige specialmagasin
"Året Rundt".
Bladet har oplyst, at interviewet blev gennemført i
Stockholm den 26. november 2001. Klager havde forud for interviewet givet
udtryk for, at han var bekendt med bladet og særnummeret
"Året Rundt". Da interviewet var overstået, blev klager
spurgt, om han havde lyst til at se artiklen, så han eventuelt kunne
reagere. Det takkede klager ja til, og et udkast blev sendt til klager den
28. november 2001. Dagen efter vendte klager tilbage og sagde, at artiklen
var god, men at han havde et par smårettelser, som han ville vende
tilbage med efter en rejse i USA. Den 4. december 2001 ringede klager med
sine rettelser, der blev accepteret af journalisten og indføjet
direkte på ombrydningsskærmen i portrætartiklen, der i
mellemtiden var blevet redigeret og layoutet.
Bladet har anført, at der intet er i
forløbet, der kunne give klager anledning til at tro, at han havde
hånds- og halsret over den færdige artikel i bladet. Journalisten
har opbygget sin artikel som en blanding af elementer fra interviewet, anden
research og egne iagttagelser. Journalist og redaktionssekretær har
efterfølgende redigeret artiklen, idet der er rettet op på
sproglige uklarheder, føjet til og trukket fra, sådan som det
rutinemæssigt sker med en hvilken som helst artikel under redigering og
layout. Under redigeringen føjede journalisten et ekstra afsnit ind i
sin egen indledning, hvor hun i forvejen opremser de negative
hændelser, der har præget klagers første år som
koncernchef i SAS. Journalisten vurderede, at det i denne opremsning ville
være naturligt også at nævne den allerseneste sag, hvor der
i bladets ordinære ugeavis blev rettet kritik af selskabets
sikkerhedssystemer i forbindelse med et konkret motorhavari. Der var tale om
en opremsning af hændelser, der ikke havde klager som kilde, men som
var alment kendte hændelser.
Bladet har videre oplyst, at den 5. december 2001 blev de
færdige sider sendt til ekstern repro-behandling. Den 7. december 2001
ringede klager til bladet. Klager var vred over nogle artikler og en leder,
som bladet samme dag bragte i den ordinære avis, idet klager mente, at
bladet på et urigtigt og urimeligt grundlag stillede
spørgsmålstegn ved SAS sikkerhed. Klager krævede en
skriftlig og uforbeholden undskyldning over tonen i lederen og to
artikeloverskrifter, og samtidig forlangte han at få
portrætartiklen trukket tilbage. Bladet opfordrede i den forbindelse
klager til at påpege konkrete fejl eller mangler i behandlingen af
sikkerhedsproblemerne, idet bladet som princip altid tydeligt og
ufortrødent retter og beklager, når man har taget fejl, hvorimod
man naturligvis ikke bringer undskyldninger, blot fordi en part i en sag ikke
kan lide f.eks. "tonen i en leder". Klager vendte ikke tilbage
derefter. Bladet har i øvrigt gennem december 2001 og januar 2002
fortsat sin artikelserie om sikkerhedsforholdene i SAS.
Bladet har i den forbindelse anført, at man ikke
kunne nå at trække portrætartiklen tilbage, men at det
under alle omstændigheder ville være betænkeligt, hvis en
professionel og medievant person som klager kunne trække sin medvirken
i en artikel tilbage især når artiklens indhold ikke havde
meget med den opståede konflikt at gøre, og når han i
øvrigt havde godkendt samtlige de dele af artiklen, der byggede
på ham selv som kilde.
Bladet har til klagers anførsel om, at han ikke
"fik et ord at vide om, at man havde valgt at lave en sådan
tilføjelse", anført, at baggrunden for, at bladet valgte
at tilføje et afsnit om de seneste artikler om SAS motorhavari, var,
at læserne ellers kunne undre sig over, at denne sag ikke var
nævnt i rækken af hændelser, når "Året
Rundt", der som magasin har en lang produktionstid, kom læserne i
hænde mellem jul og nytår. Det, der for bladet var ét
blandt flere rutinemæssige redigeringstiltag, fremstår
åbenbart for klager som noget, bladet bevidst har sat ind for at genere
ham og SAS. Sådan tænker man simpelthen ikke hos indklagede.
Bladet kan på den baggrund ikke anerkende, at bladet
skulle have handlet i strid med god presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om
redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte,
hvad man vil bringe i mediet, og at det kan lægges til grund, at der
med klageren ikke var indgået aftale, der indebar en fravigelse af
dette princip.
Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i
anledning af, at bladet valgte at lave en tilføjelse til rækken
af negative hændelser, der har ramt SAS, mens klager har været
administrerende direktør. Nævnet bemærker samtidig, at SAS
i den ordinære udgave af bladet den 7. december 2001 har kommenteret
det spørgsmål, som bladets tilføjelse i
portrætartiklen vedrører.
Nævnet finder samtidig anledning til at
bemærke, at det efter nævnets opfattelse ikke på nogen
måde i artiklen fremstår, som om at klager har accepteret de
påstande, der er bragt i den ordinære udgave af bladet om
flysikkerheden hos SAS.
Afsagt den 10. april 2002. | retsinformationdk | retsinformationdk_1312 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1312 | Fri Nov 22 00:49:37 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse
om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen
I medfør af § 24 i lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14.
oktober 2001, som senest ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, og § 29
t, stk. 3, og § 38 i museumsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af
14. december 2006 fastsættes:
Kapitel 1
Kulturarvsstyrelsens opgaver
§ 1.
Kulturarvsstyrelsen varetager,
medmindre andet bestemmes, administrationen af lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer samt museumsloven.
Stk. 2.
For så vidt angår beføjelser i
henhold til den lovgivning, der er nævnt i stk. 1, henvises til kapitel
2.
End of "§ 1"
§ 2.
Kulturarvsstyrelsen forbereder og
udarbejder generelle retsforskrifter samt forbereder enkeltsager m.v., der
skal
forelægges for kulturministeren.
Stk. 2.
Styrelsen træffer afgørelser i
enkeltsager inden for rammerne af de beføjelser, der ved bekendtgørelsen
henlægges til Kulturarvsstyrelsen.
Stk. 3.
Kulturarvsstyrelsen indsamler,
bearbejder og formidler oplysninger og medvirker ved udredningsvirksomhed
inden
for de lovgivningsområder, der er nævnt i § 1.
End of "§ 2"
§ 3.
Kulturarvsstyrelsen varetager
sekretariatsfunktionen for Det særlige Bygningssyn og Kulturværdiudvalget.
End of "§ 3"
§ 4.
Kulturarvsstyrelsen udøver de
beføjelser, som måtte være tillagt Kulturministeriet i henhold til
servitutter,
aftaler, fundatser m.v., og som er udfærdiget i medfør af den lovgivning, der
er nævnt i § 1, eller har tilknytning til denne lovgivning.
End of "§ 4"
§ 5.
Kulturarvsstyrelsen yder faglig
rådgivning og anden bistand til kulturministeren samt andre centrale og
lokale
myndigheder inden for de sagsområder, der er henlagt til styrelsen.
End of "§ 5"
§ 6.
Kulturarvsstyrelsen forestår
vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre centrale og lokale
myndigheder samt private inden for de sagsområder, der er henlagt til
styrelsen.
End of "§ 6"
§ 7.
Kulturarvsstyrelsen bistår
kulturministeren ved behandlingen af EU-sager og internationale sager inden
for
de sagsområder, der er henlagt til styrelsen.
End of "§ 7"
§ 8.
Kulturarvsstyrelsen kan efter
kulturministerens bestemmelse få tillagt andre opgaver og beføjelser i
forbindelse med administrationen af den lovgivning, der hører under
ministeriet.
End of "§ 8"
End of "Kapitel 1"
Kapitel 2
Kulturarvsstyrelsens administrative beføjelser
Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer
(Lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, som
senest ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006)
§ 9.
Følgende opgaver og beføjelser i
henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
udøves af Kulturarvsstyrelsen:
1)
Beslutte om en
bygning skal fredes; § 7, jf. § 3.
2)
Begære tinglysning af
meddelelse om, at en bygning er opført før år 1536; § 4, stk. 2.
3)
Underrette i
forbindelse med behandling af spørgsmål om fredning, herunder fastsætte frist
for indsendelse af bemærkninger, samt foretage offentlig bekendtgørelse;
§ 6, stk. 1, 2 og 4, § 7, stk. 1 og 2, og § 24,
stk. 3, 2. pkt.
4)
Begære tinglysning af
fredning, herunder begæring om aflysning eller sletning af tingbogen eller om
offentliggørelse af fredning i Statstidende; § 7, stk. 3.
5)
Beslutte ændring af
omfanget af fredning; § 8, stk. 1.
6)
Beslutte ophævelse af
en fredning; § 8, stk. 2.
7)
Underrette i
forbindelse med behandling af spørgsmål om ændring af omfanget af en fredning
og om ophævelse af en fredning, herunder fastsætte frist for indsendelse af
bemærkninger, samt foretage offentlig bekendtgørelse; § 8, stk. 3,
jf. § 6, stk. 1, 2 og 4, og § 7.
8)
Tillade
bygningsarbejder, opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolantenner
og
lignende samt skiltning på facader herunder tagflader; § 6, stk. 3,
og § 10, stk. 1, 2, og 4.
9)
Tillade nedrivning af
en fredet bygning; § 11, stk. 1.
10)
Nægte tilladelse til
nedrivning og beslutte eventuel overtagelse af ejendommen mod erstatning,
såfremt overtagelsen ikke kræver de bevilgende myndigheders godkendelse, og
der
er opnået enighed om statens overtagelse og vilkårene herfor; § 11,
stk. 1, og § 12.
11)
Indhente oplysninger
til vurdering af en ansøgning om nedrivning samt bestemme, om behandling af
ansøgning om nedrivning skal afslås; § 11, stk. 2.
12)
Underrette i
forbindelse med behandling af en ansøgning om nedrivning, herunder fastsætte
frist for indsendelse af bemærkninger, samt foretage offentlig
bekendtgørelse;
§ 11, stk. 4, jf. § 6, stk. 1, 2 og 4, og § 7.
13)
Fastsætte særlige
bevaringsbestemmelser; § 15.
14)
Yde støtte til
bygningsarbejder på fredede bygninger; § 16, stk. 1, nr. 1.
15)
Yde støtte til
sagkyndig bistand og projektudarbejdelse samt udarbejdelse af planer for
istandsættelse
og fremtidig brug af bygninger, der er indstillet til fredning af Det særlige
Bygningssyn; § 16, stk. 1, nr. 2.
16)
Yde støtte til sikring
af inventar i fredede bygninger, hvor inventaret ikke er omfattet af
fredningen
i henhold til lovens § 3 samt inventar i bevaringsværdige bygninger,
såfremt inventaret er af betydning for den kulturhistoriske helhed eller har
en
særlig tilknytning til den pågældende bygning; § 16, stk. 1, nr. 3.
17)
Yde støtte til
landsdækkende og lokale foreninger og lignende med bygningskulturelle formål;
§ 16, stk. 1, nr. 4.
18)
Yde støtte til
institutioner og lignende, der har til formål at bevare de traditionelle
bygningshåndværk og informere og vejlede om bygningskulturelle spørgsmål
m.v.;
§ 16, stk. 1, nr. 5.
19)
Yde støtte til
bygningsarbejder på bevaringsværdige bygninger; § 19; § 16,
stk. 1, nr. 6.
20)
Yde støtte til lokale
bevaringsråd eller lignende, der kan yde støtte til bevaringsværdige
bygninger;
§ 17 og § 19; § 16, stk. 1, nr. 7.
21)
Beslutte formen for
støtte, herunder betingelserne herfor; § 16, stk. 2.
22)
Til løsning af særlige
frednings- og bevaringsopgaver købe, forvalte, istandsætte og afhænde fast
ejendom, erhverve begrænsede rettigheder i sådanne samt modtage og forvalte
gaver og arv, herunder i form af kontante beløb; § 16, stk. 3.
23)
Beslutte om en bygning
er bevaringsværdig; § 19.
24)
I særlige tilfælde
beslutte, at ejeren af en bevaringsværdig bygning ikke uden
kommunalbestyrelsens
tilladelse må nedrive, ombygge eller på anden måde ændre bygningens ydre;
§ 19 a, stk. 2.
25)
Ophæve en beslutning
om, at en bygning er bevaringsværdig; § 19 b.
26)
Underrette i
forbindelse med behandling af spørgsmål om, at en bygning er bevaringsværdig,
herunder fastsætte frist for indsendelse af bemærkninger, samt foretage
offentlig bekendtgørelse og begære tinglysning af udpegningen, herunder
begæring om aflysning eller sletning af tingbogen eller om offentliggørelse
af
udpegningen i statstidende; § 19, stk. 2; § 6, stk. 1, 2
og
4, og § 7.
27)
Indsamle oplysninger
og udarbejde registreringer; § 20, stk. 1.
28)
Udarbejde
sammenfattende oversigter over fredningsinteresserne; § 20, stk. 2.
29)
I samarbejde med
kommunalbestyrelserne foretage kortlægning og registrering af bygningers og
bymiljøers bevaringsværdi til brug for kommunernes bevaringsplanlægning;
§ 20, stk. 3.
30)
Udarbejde fortegnelse
over de fredede bygninger hvert 4. år; § 20, stk. 4.
31)
Udarbejde vejledninger
for varetagelsen af de i lovens § 1 nævnte interesser i den kommunale
planlægning; § 21, stk. 1.
32)
Udarbejde forslag til
bevaringsbestemmelser, der kan indgå i den kommunale planlægning; § 21,
stk. 2.
33)
Forelægge for Det
særlige Bygningssyn forslag om fredninger, jf. § 3 om ændringer af en
frednings
omfang, jf. § 8, stk. 1, ansøgninger om nedrivning af en fredet
bygning, jf. § 11 og ansøgninger om bygningsarbejder, jf. § 6,
stk. 3, og § 10; § 23, stk. 1, 2 og 4.
34)
Indhente udtalelse fra
Det særlige Bygningssyn om ophævelse af fredninger, jf. § 8,
stk. 2,
om ansøgning om støtte til sikring af inventar; § 16, stk. 1, nr.
3,
samt i principielle spørgsmål om administrationen af § 16; § 23,
stk. 3 og 5.
35)
Meddele samtykke til
opdeling af fredede bygninger i ejerlejligheder; § 27, stk. 1.
36)
Få adgang til
offentlige og private bygninger for at tilvejebringe oplysninger til brug for
afgørelser i henhold til loven samt give bemyndigelse til sådan adgang;
§ 32.
37)
Påse overholdelsen af
loven og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af
fredningsbeslutninger
og særlige bevaringsbestemmelser; § 32 a, stk. 1.
38)
Påse at påbud og
forbud efter loven efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser
overholdes;
§ 32 a, stk. 2.
39)
Modtage indberetninger
fra en kommunalbestyrelse om ulovlige forhold; § 32 a, stk. 3.
40)
Behandle sager om
lovliggørelse af konstaterede ulovlige forhold; § 32 a, stk. 4.
41)
Meddele påbud om
berigtigelse af ulovlige forhold og træffe beslutning om at indbringe sagen
for
domstolene; § 33, stk. 2.
42)
Få adgang til at
foretage det fornødne til berigtigelse af et ulovligt forhold; § 33,
stk. 3.
43)
Meddele påbud om at
afhjælpe mangler, der frembyder fare for bygningernes opretholdelse, samt
lade
de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning; § 33, stk. 4.
44)
Begære tinglysning og
aflysning af påbud om at berigtige et ulovligt forhold; § 33,
stk. 5.
45)
I særlige tilfælde
beslutte ekspropriation af fast ejendom; § 33 a.
46)
Varetage funktioner
ved ekspropriation af fredede bygninger; § 33 a, stk. 3.
Museumsloven
(Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006)
End of "§ 9"
§ 10.
Følgende opgaver og beføjelser, i
henhold til museumsloven, udøves af Kulturarvsstyrelsen:
1)
Modtage arbejdsplaner
fra de statslige museer; § 10, 2. pkt.
2)
Kræve, at de
statsanerkendte museer i videst muligt omfang er administrativt og økonomisk
adskilt fra andre institutioner, hvis de statsanerkendte museer ønsker at
bevare tilskud efter lovens §§ 15 og 16; § 14, stk. 1, nr. 1.
3)
Godkende et
statsanerkendt museums ansvarsområde og ændringer heri; § 14,
stk. 1,
nr. 2.
4)
Godkende et
statsanerkendt museums vedtægter, hvis Kulturministeriet er
hovedtilskudsyder;
§ 14, stk. 1, nr. 3.
5)
Modtage arbejdsplaner
fra de statsanerkendte museer; § 14, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.
6)
Tillade, at et
statsanerkendt museum udskiller genstande fra samlingen; § 14,
stk. 1, nr. 9.
7)
Modtage de
statsanerkendte museers budget, regnskab og beretning; § 14,
stk. 1,
nr. 14.
8)
Fravige bestemmelsen
i lovens § 14, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., når særlige omstændigheder
gør
sig gældende; § 14, stk. 4.
9)
Beregne og anvise
tilskud til driften af de statsanerkendte museer; 14 a, § 15,
stk. 1,
§ 15 a, stk. 1 og 2, og § 16.
10)
Yde tilskud til
løsning af fællesopgaver, erhvervelser samt de statsanerkendte museers
virksomhed
i øvrigt; § 16, stk. 2.
11)
Yde støtte til
udvikling af museumsområdet; § 16, stk. 3.
12)
Yde driftstilskud til
de konserveringscentre m.v., der tidligere var amtskommunalt finansierede;
§ 16 a, stk. 1.
13)
Afgøre, efter
forhandling med et museums hovedtilskudsyder, hvad der skal ske med et
statsanerkendt
museums samling, såfremt et statsanerkendt museum ophører; § 17,
stk. 1.
14)
Godkende de
bestemmelser i et statsanerkendt museums vedtægter, der afviger fra lovens
§ 17, stk. 1; § 17, stk. 2.
15)
Yde tilskud til lokale
museumsråd; § 18, stk. 3.
16)
Gennem samarbejde med
planmyndighederne virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for
eftertiden; § 23, stk. 1.
17)
Underrette
planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har
betydning
for planlægningen; § 23, stk. 4.
18)
Yde tilskud til lokale
kulturmiljøråd; § 23 a, stk. 3.
19)
Modtage udtalelser fra
museer om, hvorvidt et jordarbejde på landjorden vil indebære en risiko for
ødelæggelse af væsentlige fortidsminder til brug for udtalelse til bygherren
eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, herunder om det vil være
nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse; § 25, stk. 2.
20)
Godkende museernes
budgetter for større forundersøgelser; § 26, stk. 2.
21)
Godkende museernes
regnskaber for udførte større forundersøgelser; § 26, stk. 2.
22)
I særlige tilfælde yde
tilskud til større forundersøgelser; § 26, stk. 2, 3. pkt.
23)
Afholde udgifter til
forundersøgelser under de i loven nævnte forhold; § 26, stk. 2.
24)
Modtage anmeldelser om
fortidsminder, som findes under jordarbejde; § 27, stk. 2.
25)
Beslutte at fundne
kulturgenstande, som ikke er danefæ, skal afleveres til vedkommende statslige
eller statsanerkendte museum; § 27, stk. 2, 3. pkt.
26)
Beslutte om et
jordarbejde kan fortsætte eller skal indstilles, indtil der er foretaget en
arkæologisk undersøgelse, eller indtil spørgsmål om erhvervelse efter lovens
§ 27, stk. 8, er afgjort; § 27, stk. 3.
27)
Godkende museernes
budgetter for arkæologiske undersøgelser; § 27, stk. 4.
28)
Godkende museernes
regnskaber for udførte arkæologiske undersøgelser; § 27, stk. 4.
29)
Afholde udgifter til
arkæologiske undersøgelser under de i loven nævnte forhold; § 27,
stk. 5.
30)
I særlige tilfælde yde
tilskud til arkæologiske undersøgelser, der gennemføres efter lovens
§ 27,
stk. 3, jf. stk. 4; § 27, stk. 6.
31)
Afholde udgifter til
erstatning af grundejeres tab, mens en undersøgelse foretages, eller indtil
spørgsmål om erhvervelse efter lovens § 27, stk. 8, er afgjort;
§ 27, stk. 7.
32)
Erhverve fortidsmindet
og eventuelt omkringliggende areal; § 27,stk. 8.
33)
Få adgang til
offentlige og private steder, hvor der foretages jordarbejder, for at
tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser i henhold til loven samt
give
bemyndigelse til sådan adgang; § 27, stk. 1; § 27,
stk. 9.
34)
Modtage anmeldelse af
fund af fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra
sådanne skibsvrag, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år
siden;
§ 28, stk. 1.
35)
Træffe bestemmelser om
tilrettelæggelsen af arkæologiske undersøgelser af de genstande der tilhører
staten; § 28, stk. 3.
36)
Fravige
alderskriteriet i lovens § 28, stk. 1, i særlige tilfælde i
forbindelse med gennemførelsen af arkæologiske undersøgelser efter lovens
§ 28, stk. 3; § 28, stk. 4.
37)
Modtage og fordele
indleverede genstande, som tilhører staten, mellem relevante museer og
udbetale
en eventuel godtgørelse; § 28, stk. 5.
38)
Modtage anmeldelser om
fund af fortidsminder, som er gjort på den dybe havbund; § 28 a,
stk. 1 og 2; § 28 a, stk. 3.
39)
Tillade ændringer i
tilstanden af undervandskulturarv, som tilhører den danske stat, danske
statsborgere eller juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark;
§ 28 a, stk. 1; § 28 a, stk. 4.
40)
Modtage indleverede
genstande, som tilhører staten; § 28 a, stk. 1; § 28 a,
stk. 5.
41)
Bestemme at
fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne
skibsvrag,
der er gået tabt for mindre end 100 år siden, skal være omfattet af § 28
a, stk. 1; § 28 a, stk. 6.
42)
Modtage anmeldelser af
naturhistoriske genstande i forbindelse med jordarbejder og anmode om
aflevering af fundne genstande, der ikke er danekræ; § 29, stk. 1.
43)
Træffe beslutning om,
at arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er
foretaget
en undersøgelse; § 29, stk. 2.
44)
Afholde udgifter til
en undersøgelse; § 29, stk. 2.
45)
Afholde udgifter til
erstatning til private grundejere, mens en undersøgelse foretages; § 29,
stk. 3, jf. § 27, stk. 7.
46)
Få adgang til
offentlige og private steder, hvor der foretages jordarbejder, for at
tilvejebringe
oplysninger til brug for afgørelser i henhold til loven samt give
bemyndigelse
til sådan adgang; § 29, stk. 1; § 29, stk. 4.
47)
Give meddelelse til
ejeren om tilstedeværelsen af et fortidsminde på en ejendom og bestemme, at
fortidsmindebeskyttelsen udstrækkes til ejendomsskellet; § 29 e,
stk. 3.
48)
Oplyse om hvilke
fortidsminder, der findes på en ejendom, og deres udstrækning; § 29 e,
stk. 4.
49)
Beslutte at lade en
meddelelse om tilstedeværelse af et fortidsminde på en ejendom tinglyse;
§ 29 e, stk. 3; § 29 e, stk. 5.
50)
Bestemme at vrag af
skibe eller andre fartøjer, der er gået tabt for mindre end 100 år siden,
skal
være omfattet af lovens § 29 g, stk. 2; § 29 g, stk. 3.
51)
Stille krav om, at den
ansvarlige for et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden udfører en
marinarkæologisk forundersøgelse; § 29 g, stk. 4.
52)
Modtage anmeldelser om
fund af fortidsminder eller vrag omfattet af lovens § 29 g, stk. 1
og
2; § 29 h, stk. 1.
53)
Træffe beslutning
inden 4 uger efter anmeldelse efter lovens § 29 h, stk. 1, om,
hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om arbejdet skal indstilles, indtil
der
er foretaget en marinarkæologisk undersøgelse, herunder fastsættelse af
vilkår
for genoptagelse af arbejdet; § 29 h, stk. 2.
54)
Tillade arkæologiske
undersøgelser af fortidsminder, som er omfattet af lovens § 29 e,
stk. 1, 1. pkt.; § 29 j, stk. 1.
55)
Gøre andre undtagelser
end nævnt i nr. 54 fra bestemmelserne i lovens § 29 e, stk. 1, 1.
pkt.; § 29 j, stk. 1.
56)
Gøre undtagelse fra
bestemmelserne i lovens § 29 e, stk. 1, 2. pkt.; 29 j, stk. 1.
57)
Kan ved meddelelse om
dispensation fra lovens § 29 e, stk. 1, stille vilkår, herunder om
at
der for ansøgerens regning skal udføres en arkæologisk undersøgelse;
§ 29
j, stk. 1.
58)
Gøre undtagelse fra
bestemmelserne i lovens § 29 f; § 29 j, stk. 1.
59)
Tillade arkæologiske
undersøgelser af historiske skibsvrag og fortidsminder på havbunden, jf.
lovens
§ 29 g, stk. 1 og 2; § 29 j, stk. 1.
60)
Gøre andre undtagelser
end nævnt i nr. 59 fra bestemmelserne i lovens § 29 g, stk. 1 - 2;
§ 29 j, stk. 1.
61)
Påse overholdelsen af
lovens kapitel 8 a og af de regler, der er udstedt efter dette kapitel;
§ 29 o, stk. 1.
62)
Bestemme, at tilsynet
i særlige tilfælde udøves af en anden myndighed; § 29 o, stk. 2,
for
så vidt angår § 29 a og §§ 29 e - 29 h.
63)
Påse at påbud og
forbud efter lovens kapitel 8 a efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i
tilladelser, overholdes; § 29 o, stk. 3.
64)
Foranledige et
ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning;
§ 29 o, stk. 4.
65)
For ejerens regning
lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen samt
aflyse påbuddet fra tingbogen, når forholdet er berigtiget; § 29 p,
stk. 2.
66)
Foretage det
nødvendige til et forholds berigtigelse på den forpligtedes regning, når et
ved
dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke er efterkommet
rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til at
påbuddet efterkommes; § 29 p, stk. 3.
67)
Umiddelbart lade det
nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning, såfremt et ulovligt
forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af sten- og jorddiger
og lignende og af fortidsminder, der er beskyttet i medfør af lovens kapitel
8
a, og et påbud om at berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt;
§ 29
p, stk. 4.
68)
Lade fortidsminder
istandsætte; § 29 q, stk. 1.
69)
Give påbud til en ejer
eller bruger om at genoprette hidtidig tilstand af et fortidsminde samt
foretage
foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre nye beskadigelser;
§ 29 q, stk. 2, 1. pkt.
70)
Lade arbejde udføre
for ejernes eller brugernes regning; § 29 q, stk. 2, 2. pkt. og
stk. 3.
71)
Få adgang til
offentlige og private arealer for at tilvejebringe oplysninger til brug for
afgørelser i henhold til loven samt give bemyndigelse til sådan adgang;
§ 29 r, for så vidt angår § 29 a og §§ 29 e - 29 h.
72)
Klage til
Naturklagenævnet over kommunalbestyrelsens afgørelser; § 29 u,
stk. 1, nr. 3, for så vidt angår § 29 a og § 18 i
naturbeskyttelsesloven.
73)
Træffe afgørelse om
deponering af et nyt danefæfund, hvis Nationalmuseet og et andet museum ikke
kan opnå enighed herom; § 30, stk. 5.
74)
Træffe afgørelse i
samråd med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om deponering af
et nyt danekræfund, hvis Statens Naturhistoriske Museum og et andet museum
ikke
kan opnå enighed herom; § 31, stk. 5.
75)
Indhente yderligere
materiale fra tilskudsmodtagerne til brug for revisionen til en nøjere
regnskabsgennemgang;
§ 35.
76)
Træffe bestemmelse om
tilskud, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet;
§ 37.
77)
Føre et
kulturhistorisk centralregister og et centralt register over kunstværker samt
stille registrene til rådighed for offentligheden og relevante myndigheder;
§ 39.
Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
(Lov nr. 454 af 11. juni 1992 som senest ændret ved
lov nr. 562 af 24. juni 2005)
End of "§ 10"
§ 11.
Følgende opgaver og beføjelser i
henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde udøves af
Kulturarvsstyrelsen:
1)
Udpege sagkyndig;
§ 21, stk. 2.
End of "§ 11"
End of "Kapitel 2"
Kapitel 3
Klage m.v.
§ 12.
Afgørelser truffet af
Kulturarvsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsen kan påklages til
kulturministeren,
jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af
Kulturarvsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 10, nr. 53, 55, 60
og
69, kan påklages til Naturklagenævnet, der har den endelige administrative
afgørelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 82.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af
Kulturarvsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 10, nr. 31 og 45,
kan
påklages til Taksationskommissionen, der har den endelige administrative
afgørelse, jf. museumslovens § 27, stk. 7 og § 29,
stk. 3.
Stk. 4.
Afgørelser truffet af
Kulturarvsstyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 9, nr. 2-4, 7-44,
46,
§ 10, nr. 1-2, 5, 7, 10-11, 15-19, 21-22, 24, 28, 30, 33-34, 38, 40, 42,
46-52, 54, 56-59, 61-68, 70-72, 75 og 77, og § 11, nr. 1, kan ikke
påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Klagefristen til
Kulturministeriet for Kulturarvsstyrelsens afgørelser truffet i henhold til
bekendtgørelsens § 9, nr. 1, 5-6, 45, § 10, nr. 3-4, 6, 8-9, 12-14,
20, 23, 25-27, 29, 32, 35-37, 39, 41, 43-44 og 73-74 og 76, er 4 uger fra den
dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagefristen til Naturklagenævnet
for Kulturarvsstyrelsens afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsens
§ 10, nr. 53, 55, 60, og 69, er 4 uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt
den pågældende. Klagefristen til Taksationskommissionen for
Kulturarvsstyrelsens afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsens
§ 10, nr. 31 og 45, er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den
pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog
altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en
helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
End of "§ 12"
§ 13.
Klage over Kulturarvsstyrelsens
afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives skriftligt til styrelsen,
der
videresender klagen til Kulturministeriet, Naturklagenævnet eller
Taksationskommissionen
ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens
bedømmelse.
Stk. 2.
En tilladelse må ikke udnyttes,
før klagefristen er udløbet, medmindre andet er tilkendegivet i afgørelsen.
Stk. 3.
Efter meddelelse af afgørelse
fra Kulturarvsstyrelsen om ikke at frede en bygning, jf. bekendtgørelsens
§ 9, nr. 1, må der ikke uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen inden
for
4 uger foretages byggearbejde eller lignende ud over almindelig
vedligeholdelse.
Stk. 4.
Efter meddelelse af afgørelse
fra Kulturarvsstyrelsen om ophævelse af fredning, jf. bekendtgørelsens
§ 9, nr. 6, må der ikke uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen inden
for
4 uger foretages byggearbejde eller lignende ud over almindelig
vedligeholdelse.
Stk. 5.
Rettidig klage har opsættende
virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer
andet.
End of "§ 13"
§ 14.
Kulturministeren kan bestemme, at
en afgørelse, der i henhold til bekendtgørelsen henhører under
Kulturarvsstyrelsen, træffes af ministeren.
Stk. 2.
Kulturministeren kan give
Kulturarvsstyrelsens direktør instrukser for udøvelsen af de opgaver og
beføjelser, der er henlagt til Kulturarvsstyrelsen.
End of "§ 14"
End of "Kapitel 3"
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 15.
Bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse
nr. 1028 af 21. oktober 2004 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til
Kulturarvsstyrelsen.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 10, nr. 9,
for så vidt angår tilskud efter § 15 a, stk. 1 og 2, og § 10,
nr. 12, for så vidt angår tilskud efter § 16 a, stk. 1, har dog kun
virkning fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2010.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 12,
stk. 4, finder anvendelse på afgørelser truffet af Kulturarvsstyrelsen
den
1. januar 2007 eller senere. Klager over afgørelser truffet før dette
tidspunkt
behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1028 af
21. november 2004.
End of "§ 15"
End of "Kapitel 4"
Kulturministeriet, den 14. december
2006
Brian Mikkelsen
/Malene Sthyr
End of "GIVET" | retsinformationdk | retsinformationdk_12035 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12035 | Fri Nov 22 00:49:43 2019 +0100 |
Resume
En universitetsadjunkt, der havde fået bevilget tjenestefrihed med løn
under et godt 2 måneder langt ophold ved et amerikansk universitet, var
indrømmet standardfradrag for lønarbejde i udlandet, og fik i
Landsskatteretten godkendt fradrag for rejseudgifterne.
Den fulde tekst
Rejseudgifter - studieophold - udlandet. (* 1)
Adjunkt A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde
godkendt hans fradrag i indkomstopgørelsen for 1985 på 5.191 kr. for
rejseudgifter til USA i forbindelse med arbejde deer i godt 2 måneder i 1985.
Myndighederne havde indrømmet standardfradrag for merudgifter ved lønarbejde
i udlandet for den nævnte periode.
Klageren var ansat ved et herværende universitet, og hans løn i stillingen
havde indbefattet udlandsopholdet, idet han havde fået bevilliget
tjenestefrihed med løn. Han havde bestilt billet i forventning om, at der i
lighed med tidligere ville blive givet tilskud fra erhvervslivet, men da det
ikke var lykkedes, havde han selv bekostet rejsen.
Der var tale om en slags udvekslingsrejse, hvor
universitetslærere/forskere holdt sig ajour på internationalt plan, for
klagerens vedkommende således, at han studerede forhold inden for sit
fagområde ved X Universitet. Han anså det for almindelig vedligeholdelse af
sin viden, jf. statsskattelovens § 6 a, og betegnede forskningen som arbejde,
idet han som nævnt havde oppebåret løn under fraværet fra Danmark. Fra
klagerens side henvistes til Landsskatterettens kendelse, Meddelelser 1979
nr. 201, hvor der foruden standardfradrag for merudgifter ved lønarbejde i
udlandet var godkendt fradrag for rejseudgifter.
Statsskattedirektoratet henviste til, at fradraget for arbejde i udlandet
ikke kunne begrunde en videregående fradragsret for rejseudgifter end efter
almindelige regler. Udlandsfradraget var et standardfradrag, som var
uafhængigt af faktiske udgifter, medens rejsefradrag forudsatte, at udgiften
havde været afholdt for at erhverve den pågældende indtægt. Da universitetet
ikke havde godtgjort rejseudgifter, fandt direktoratet ikke, at udgifterne
havde en sådan tilknytning til indtægtserhvervelsen, at der var grundlag for
fradrag.
Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten at måtte lægge
til grund, at arbejdet i USA havde været udført med henblik på ajourføring af
klagerens viden og ikke i videreuddannelsesøjemed. Klageren var herefter i
medfør af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6 a, berettiget til at
fradrage de udgifter, der var forbundet med det indtægtsgivende arbejde i
USA. Da retten fandt, at rejseudgifterne på samme måde som det anerkendte
standardfradrag til dækning af merudgifter under opholdet i USA måtte anses
for omfattet af fradragsretten efter de nævnte lovbestemmelser, kunne retten
tiltræde klagerens synspunkt. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat
med 5.191 kr.
LV 1987, D 2.3.20.
Officielle noter
(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 3, side 242 | retsinformationdk | retsinformationdk_37268 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=37268 | Fri Nov 22 00:51:11 2019 +0100 |
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indretning, udstyr m.v. af busser, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring Kapitel 2 Mærkning af busser Kapitel 3 Straffebestemmelser m.v. Kapitel 4 Ikrafttrædelse m.m. Den fulde tekst Bekendtgørelse om særlige krav til busser 1) I medfør af § 18, stk. 1, § 20 og § 22 i stk. 2, i lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 19. februar 2003, som ændret ved lov nr. 582 af 24. juni 2005 og lov nr. 553 af 6. juni 2007, fastsættes: Kapitel 1 Indretning, udstyr m.v. af busser, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring § 1. En bus skal opfylde de nedenfor nævnte krav til siddepladser og ståpladser, og på grundlag heraf fastsættes det højst tilladte passagerantal fordelt på sidde- og ståpladser: Siddepladser 1) Bredden af siddepladsen for hver passager skal mindst være 450 mm. I dette mål kan medregnes op til 35 mm fri plads på hver side af selve sædet. 2) Sædets dybde fra forkant til ryglæn skal mindst være 400 mm. 3) Afstanden mellem forsiden af sædets ryglæn og det foranstående ryglæns bagside eller glasvæg m.v. skal, målt 600 mm over gulvhøjde, mindst være 650 mm for busser, der benyttes til rutekørsel, og som er registreret første gang den 15. maj 1987 eller senere, og 620 mm for øvrige busser. For sæder med front imod hinanden skal afstanden mellem forsiden af ryglæn være mindst 1300 mm, målt 600 mm over gulvhøjde. 4) Højden fra sæde til loftsflade skal mindst være 950 mm målt fra sædets midterlinje ved ryglænet både lodret og langs ryglænet. 5) Klapsæde anbragt på ståpladsareal anses ikke som siddeplads. 6) Forbeholdte siddepladser og pladser til kørestol, jf. § 6 til § 11, indgår i antallet af siddepladser. Dog anses kørestolsplads, som er anbragt på et ståpladsareal, ikke for siddeplads. Ståpladser 1) Er der i bussen afsat plads til stående passagerer, kan der godkendes indtil 6 ståpladser pr. m 2 ståpladsareal, og bussen skal kunne godkendes til mindst 4 ståpladser pr. m 2 ståpladsareal. Tilladt totalvægt og tilladt akseltryk må herved ikke overskrides, idet arealet ellers må reduceres. 2) Midtergangen – undtagen det i 4, stk 1, nævnte areal – kan anses som ståpladsareal, hvis denne har en bredde af mindst 550 mm målt i enhver højde. I busser forsynet med tværsæder i begge sider, og hvor midtergangens bredde er mindst 450 mm målt i sædehøjde og mindst 550 mm målt i 850 mm's højde, kan midtergangen anses som ståpladsareal, dog således at der højst kan beregnes et antal ståpladser svarende til det største antal tværsæder i bussens ene side. 3) Ved beregningen af ståpladsarealet skal forskydelige sæder være skudt ud mod ståpladsarealet, og der skal fradrages den gulvplads, der ligger inden for 125 mm foran et sæde, målt fra sædets forkant. 4) Højden fra gulv til loftsflade skal være mindst 1900 mm. 5) Ved alle ståpladser skal der være støttestænger, håndtag eller lignende. Klapsæde anbragt på ståpladsareal kan alternativt være forsynet med hoftesele med retractor. § 2. I busser, der benyttes til rutekørsel og er registreret første gang den 15. maj 1987 eller senere, må højden fra kørebanen op til bussens nederste trin ved ud- og indstigningsdøre ikke overstige 375 mm målt ved ubelastet bus. Dog tillades på busser med mekanisk affjedring en tolerance på 25 mm. For de efterfølgende trin må trinhøjden maksimalt være 300 mm. I øvrigt gælder følgende: 1) Trinenes dybde skal være mindst 200 mm, dog for det nederste trin mindst 300 mm. 2) Er der mere end et trin, må det nederste trin gå 100 mm ind under det næste trin. 3) Trinene skal udformes med en skridsikker overflade. Stk. 2. I andre busser end de i stk. 1 nævnte skal der ved ind- og udstigningsdøre i fornødent omfang findes trinbrætter, så ind- og udstigning kan ske hurtigt og ubesværet. Trinhøjden må ikke overstige 400 mm. Stk. 3. Bussens døråbning er til ind- og udstigning og trappeskakter skal være forsynet med håndlister på begge sider. Ved dobbeltdøre, hvor der er trappe, skal der endvidere være anbragt en midterhåndliste. Håndlister skal være monteret således, at de giver mulighed for greb for en person, der står på jorden umiddelbart ved døren og på ethvert af bussens trin. Stk. 4. Belysningen skal give et godt lys på dørpartier og trin og skal være tændt ved åben dør i lygtetændingstiden. Belysning, der kan genere førerens direkte eller indirekte udsyn, må kun kunne tændes, når bussen holder stille. Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke for separat dør til passagersæde ved siden af føreren. Stk. 6. For trinene ved ud- og indgangsdøre til forbeholdte siddepladser, jf. § 9 og § 10, gælder følgende: Ved én dør må højden fra kørebanen op til nederste trin ikke overstige 250 mm. Alternativt kan der være 270 mm ved to døre (én indgang og én udgang). Ved måling af trinhøjde kan knælesystem og/eller optrækkeligt trin anvendes. For alle andre trin fra døren til de forbeholdte siddepladser må trinhøjden maksimalt være 200 mm. § 3. En bus må ikke benyttes til befordring af flere personer, end den er godkendt til. I bybus, jf. § 6, og bus, der er indrettet med mindst 20% ståpladser og anvendes til rutekørsel, må der dog ses bort fra børn på 4 år eller derunder, og 3 børn i alderen 5 til og med 12 år regnes som 2 voksne personer. § 4. For at sikre førerens udsyn må passagerer under kørslen ikke opholde sig på arealet ved førerpladsen. Dette areal skal ved tydelig afmærkning eller farveforskel i gulvet være afgrænset fra ståpladsarealet. Stk. 2. Nødudgange må ikke spærres af bagage eller lignende. § 5. Busser, der benyttes til andre former for buskørsel end rutekørsel eller til rutekørsel, hvor rutens længde inkl. eventuel færgeoverfart er mindst 150 km, skal medføre en forbindskasse med følgende indhold: 1) 4 stk. firkantede eller trekantede tørklæder, 2) 4 stk. små kompresforbindinger, eksempelvis med et kompres på 7 x 7 cm, 3) 4 stk. store kompresforbindinger, eksempelvis med et kompres på 15 x 15 cm. 4) 6 stk. gazekompres på 7,5 x 15 cm, 5) 10 stk. plasterstrips i forskellig størrelse, 6) 1 stk. kraftig vinkelformet saks, og 7) 1 stk. kortfattet vejledning i førstehjælp. § 6. Ved bybus forstås i denne bekendtgørelse en bus, der har ståpladser, og er indrettet til hyppig af- og påstigning, og har plads til mere end 22 passagerer. En bus, der hovedsagelig er indrettet med siddepladser, men har ståpladser i gangen og/eller i et område, der ikke er større end det areal, der er afsat til to dobbeltsæder, regnes dog ikke for bybus. Stk. 2. I bybus skal der være afsat plads til mindst én kørestol. Dette gælder ikke bus, som er registreret første gang før 13. februar 2004. Stk. 3. I bus, der benyttes til rutekørsel inden for landets grænser, og hvor rutens længde er mindst 100 km, inkl. eventuel færgeoverfart, skal der være afsat plads til mindst to kørestole. Stk. 4. Er der flere afgange pr. dag på de i stk. 3 nævnte ruter, anses kravet i stk. 3 for opfyldt, såfremt mindst en bus daglig i hver retning er forsynet med to kørestolspladser. § 7. I bus med plads til kørestol skal det med kørestol være muligt at komme gennem mindst én dør og derfra til den plads, som er afsat til kørestol(e). I bybus, jf. § 6, skal mindst én af dørene til kørestole være en almindelig dør til ind- og udstigning. Adgangen skal kunne ske for en bruger i en kørestol med følgende dimensioner: længde: 1200 mm; bredde: 700 mm; højde 1090 mm. Stk. 2. Ved adgangsdør for kørestol skal der være knælesystem og enten lift eller rampe til kørestolsbruger. Stk. 3. I nærheden af døråbning, som er forsynet med lift eller rampe, skal der udvendigt være anbragt en knap til kommunikation med chaufføren. Knappen skal være anbragt højst 1.300 mm over jorden, skal kunne aktiveres med håndfladen og skal have kontrastfarve(r) eller kontrasterende farvetone(r). Stk. 4. § 7 gælder ikke for bus, der er registreret første gang før 13. februar 2004. § 8. Der kan være klapsæder og aftagelige sæder i et kørestolsområde. Klapsæder må i opklappet tilstand ikke rage ind i kørestolsområdet. Aftagelige sæder skal nemt kunne fjernes af føreren eller andet personale. Stk. 2. Hvis et sædes fodrum eller en del af et klapsæde i brug berører et kørestolsområde, skal der ved sådanne sæder være et skilt med følgende tekst: »Overlad venligst denne plads til en kørestolsbruger« § 9. I bybus, jf. § 6, skal der være mindst fire pladser, som er forbeholdt andre bevægelseshæmmede passagerer end kørestolsbrugere (forbeholdte siddepladser). Stk. 2. § 9 gælder ikke for bus, der er registreret første gang før 13. februar 2004. § 10. I bybus, jf. § 6, gælder de i stk. 2 til stk. 9 nævnte krav til forbeholdte siddepladser. Stk. 2. Forbeholdte siddepladser skal være placeret nær en dør, hvortil adgangsforholdene overholder bestemmelserne om trinhøjde jf. § 2, stk. 6. Stk. 3. Ved mindst én forbeholdt siddeplads skal der være plads til førerhund. Stk. 4. Der skal være armlæn mellem siddepladsen og gangen, og dette skal kunne fjernes eller klappes bort hurtigt, så der bliver fri adgang til sædet. Der skal i nærheden af sædet være anbragt et gelænder eller et håndtag, som passageren kan gribe fast i. Stk. 5. Sædehynden skal mindst være 440 mm bred. Stk. 6. Målt fortil på den usammenpressede sædehynde skal afstanden til gulvet være mellem 400 og 500 mm. Stk. 7. Fodrummet ved forbeholdt siddeplads skal strække sig frem foran sædet fra et lodret plan gennem sædehyndens forreste kant. Fodrummet må ikke skråne mere end 8% i nogen retning. Stk. 8. Over hver forbeholdt siddeplads skal der være en fri højde på mindst 1300 mm målt fra det højeste punkt på den ikke sammenpressede sædehynde. Den frie højde skal være inden for den lodrette projektion af hele sædets areal og det tilhørende fodrum. Indsættelse af et ryglæn eller anden genstand i dette rum kan tillades, såfremt der fortsat er et frit lodret rum på 230 mm foran sædehynden. Hvis den forbeholdte siddeplads er placeret over for en forplade, der er mere end 1,2 m høj, skal dette rum være på 300 mm. Stk. 9. Forbeholdt siddeplads må ikke kunne klappes op. Stk. 10. § 10 gælder ikke for bus, der er registreret første gang før 13. februar 2004. § 11. For bybus, jf. § 6, gælder endvidere følgende: Stk. 2. Der skal i nærheden af alle kørestolspladser og alle forbeholdte siddepladser være anbragt en ”stop-knap” i en højde på mellem 700 og 1200 mm over gulvet. Knappen skal kunne aktiveres med håndfladen og skal have kontrastfarve(r) eller kontrasterende farvetone(r). Stk. 3. På adgangsvejen mellem en forbeholdt siddeplads eller et kørestolsområde og relevant ind- og udstigningsdør, må gulvets hældning ikke overstige 8%. For lavgulvsbusser, der er registreret første gang inden den 13. februar 2005 gælder dog følgende: Hvis bussen har en EU-typegodkendelse i henhold til direktiv 76/756/EØF, som er fra før den 13. august 2002, kan gulvets hældning omkring bagakslen (bagakslerne) være op til 12,5% på en samlet længde af 2 m. Lavgulvsbus er en bus, hvor mindst 35% af ståpladsarealet udgør et samlet område uden trin med direkte adgang til mindst én dør. I ledbus dog 35% af ståpladsarealet i forreste sektion. Stk. 4. Områder, hvor gulvet hælder, skal være forsynet med en skridsikker overflade. Stk. 5. § 11 gælder ikke for bus, der er registreret første gang før 13. februar 2004. § 12. Sovebus skal være godkendt som sovebus af en synsvirksomhed. Stk. 2. Sovebus skal være forsynet med en digital hastighedsmåler, der er synlig for passagererne. Hastigheden skal vises med en talstørrelse på mindst 5 cm i højden. For busser i to etager gælder kravet begge etager. Stk. 3. Når sæderne i en sovebus omdannes til liggepladser, skal der monteres sikkerhedsadskillelser foran alle liggepladser. Kapitel 2 Mærkning af busser § 13. Busser, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning, skal udvendig ud for førerpladsen være forsynet med navn på den, der er registreret som bruger af køretøjet. Stk. 2. Påskriften skal være i en farve, der tydeligt afviger fra bussens farve, og udført med mindst 4 cm høje bogstaver og tal. Stk. 3. Påskriften skal være direkte på bussens karosseri og må ikke være udført på aftagelige skilte eller lignende. Stk. 4. Undtaget fra kravet i stk. 1 er busser, der er registreret med trafikselskaber og Bornholms Regionskommune som brugere, samt busser, der er registreret med den, der udfører kørslen for de nævnte trafikselskaber m.v. som bruger. § 14. Bus, der benyttes til rutekørsel, og som er forsynet med plads til kørestol og/eller med forbeholdte siddepladser, skal udvendig være forsynet med piktogrammer, som vist nedenfor, i nærheden af den/de relevante dør(e). Der skal også anbringes relevante piktogrammer inde i køretøjet i nærheden af kørestolsområdet og/eller de forbeholdte pladser. Piktogram for plads til kørestol Piktogram for forbeholdt siddeplads for andre bevægelseshæmmede passagerer end kørestolsbrugere § 15. I busser, der benyttes til andre former for buskørsel end rutekørsel eller til rutekørsel, hvor rutens længde inkl. eventuel færgeoverfart er mindst 150 km, skal der på et for passagererne synligt sted være påskrift eller skilt med et godkendt indhold, der angiver reglerne for chaufførers køre- og hviletid, herunder ved kørsel, hvor flere chauffører deltager i kørslen og afløser hinanden samt om klagemuligheder ved overtrædelse af reglerne. § 16. Ved førerpladsen i busser, der benyttes til erhvervsmæssig personbefordring, skal der være påskrift eller skilt om 1) forbud mod samtale mellem passagerer og chauffør under kørsel og 2) det højst tilladte passagerantal fordelt på sidde- og ståpladser. Kapitel 3 Straffebestemmelser m.v. § 17. Overtrædelse af §§ 1-16 straffes med bøde. § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 4 Ikrafttrædelse m.m. § 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 700 af 8. august 2003 om særlige krav til busser. Færdselsstyrelsen, den 12. december 2007 Carsten Falk Hansen / Ib Rasmussen Officielle noter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF, EF-Tidende 2002, L 42, s.1. | retsinformationdk | retsinformationdk_113748 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113748 | Fri Nov 22 00:51:43 2019 +0100 |
Den fulde tekst Kendelse
afsagt af Tvistighedsnævnet den 14. december 2006 i sag 20.2006
A (Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark v/faglig sekretær Per Nielsen)
mod
B
I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og konsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særligt sagkyndig deltaget konsulent Henrik Olsen, Dansk Byggeri og faglig medarbejder Jørgen Drotner, TIB.
Mellem klageren, elev A, født den 10. januar 1979 og indklagede, B, blev den 18. december 2005 af arbejdsgiveren og 2. marts 2006 af eleven underskrevet uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som tømrer med uddannelsesperiode fra den 18. december 2005 til den 26. marts 2006.
Klageren har ved sin organisation, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, ved klageskrift modtaget den 22. maj 2006 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 109.465,49 kr. til klageren.
Kravet er sammensat af skyldig løn, 51.692,70 kr., skyldig pension, 5.518 kr., feriepenge 6.461,59 kr., ikke afholdt feriefridag 793,20 kr., godtgørelse i medfør af lov om ansættelsesbeviser, 15.000 kr. og godtgørelse for misligholdelse af ansættelsesforholdet 30.000 kr. Løn, pension og feriepenge mv. er beregnet på grundlag af satserne for voksenelever. Lønkravet mv. vedrører perioden fra den 18. december 2005 til den 26. marts 2006.
Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 13. oktober 2006.
Klageren har givet møde for nævnet og redegjort for sagen og sit krav. Der er desuden afgivet forklaring af afdelingsleder V, Roskilde Tekniske Skole.
Sagens omstændigheder:
Af et udateret brev fra Roskilde Tekniske Skole til indklagede fremgår bl.a., at skolen over for indklagede under henvisning til aftale bekræfter, at klageren starter hos indklagede den 5. december 2005 til den 18. december 2005 som skolepraktikelev med virksomhedsforlagt undervisning. Skolen afholder lønudgiften i den nævnte periode. Det er anført, at timelønnen udgør 57,35 kr.
I den ovenfor nævnte uddannelsesaftale er pkt. 8 vedr. løn og andre vilkår ikke udfyldt.
Af et forhandlingsmødereferat af 24. marts 2006, der er underskrevet af parterne, fremgår, at der var enighed om, at eleven var i delaftale som voksenlærling.
Klageren har forklaret bl.a., at han blev ansat hos indklagede efter at hans tidligere arbejdsgiver var taget under konkursbehandling. Han fik ikke løn eller lønsedler fra indklagede, men tænkte, at det måske hang sammen med, at der skulle komme penge fra Lønmodtagernes Garantifond vedrørende den tidligere arbejdsgiver. Det var i forbindelse med garantifondsagen, at hans fagforening blev opmærksom på, at han ikke havde fået løn og heller ikke havde modtaget uddannelsesaftalen. Han bad den 2. marts 2004 arbejdsgiveren om uddannelsesaftalen. Denne var da allerede underskrevet af arbejdsgiveren og dateret den 18. december 2005. Arbejdsgiveren gjorde under henvisning til den manglende udfyldelse af pkt. 8 opmærksom på, at det ikke var ham, der skulle betale løn. Hans fagforening sagde, at han under de omstændigheder ikke skulle arbejde videre. Han ophørte med arbejdet den 8. marts 2006.
V har forklaret bl.a., at det udaterede brev fra skolen indebærer, at det har været aftale med indklagede, at eleven fik sin løn betalt af skolen frem til den 18. december 2005. Derefter er det arbejdsgiveren, der skal betale lønnen for resten af perioden. Det kan indklagede, der før har haft elever på denne måde, ikke have været i tvivl om.
Klageren har til støtte for sin påstand anført, at klageren har krav på løn mv. som opgjort, idet han i sit tidligere elevforhold var voksenelev, hvilket indklagede også har erkendt på forligsmødet. Da ansættelsesaftalen ikke er afleveret inden en måned efter ansættelsesforholdets start og desuden mangler væsentlige oplysninger, jf. pkt. 8, bør indklagede betale godtgørelse som krævet efter lov om ansættelsesbeviser. Klageren har med rette ophævet ansættelsesforholdet som følge af manglende betaling af løn fra indklagedes side, og klageren har derfor krav på godtgørelse herfor.
Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:
Det må efter brevet fra Roskilde Tekniske Skole, uddannelsesaftalen, klagerens forklaring og sagens omstændigheder i øvrigt lægges til grund, at klageren har krav på løn mv. fra den 19. december 2005 til den 8. marts 2006, hvor han reelt ophævede ansættelsesforholdet. Det må endvidere lægges til grund, at klageren har krav på godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser som følge af manglende oplysninger om løn mv. i uddannelsesaftalen.
4 medlemmer af nævnet udtaler herefter vedrørende opgørelsen af lønkravet:
Vi finder, at det efter bevisførelsen, herunder forligsmødereferatet af 24. marts 2006, må lægges til grund, at klageren har krav på løn frem til den 8. marts 2006 efter de satser for voksenelever, der er anvendt ved opgørelsen af kravet.
3 medlemmer af nævnet udtaler vedrørende dette spørgsmål:
Det kan ikke anses for godtgjort, at klagerens krav skal opgøres på grundlag af satserne for voksenelever, hvorfor vi finder, at kravet skal opgøres efter overenskomstens almindelige satser for elever.
Vedrørende godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser bemærker 4 medlemmer af nævnet:
Vi finder, at godtgørelsen i den foreliggende situation, hvor de manglende oplysninger har foranlediget en tvist, bør fastsættes til 10.000 kr.
3 medlemmer af nævnet udtaler vedrørende dette spørgsmål:
Vi er ikke enige i flertallets afgørelse for så vidt angår godtgørelsens størrelse, men vi finder efter stemmefordelingen ikke anledning til at fastsætte størrelsen af en sådan godtgørelse.
Vedrørende godtgørelseskravet for misligholdelse af ansættelsesforholdet bemærker 4 medlemmer af nævnet:
Vi finder, at klageren, ved først den 8. marts 2006 at hæve uddannelsesaftalen som følge af manglende lønudbetaling siden december 2005, har fortabt sin ret til at ophæve uddannelsesforholdet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, hvorfor klageren ikke har krav på godtgørelse i anledning heraf.
3 medlemmer af nævnet udtaler vedrørende dette spørgsmål:
Vi finder af klageren som følge af de særlige forhold vedrørende kommende betaling fra Lønmodtagernes Garantifond og den omstændighed, at skolen betalte hans løn i starten af ansættelsesperioden har befundet sig i en sådan situation, at erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, i den konkrete sag ikke kan finde anvendelse.
Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallene, således at klageren tilkendes løn mv. efter de opgjorte satser frem til den 8. marts 2006, hvilket udgør 53.761,36 kr. samt 10.000 kr. i godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser, i alt 63.761,36 kr.
T h i b e s t e m m e s:
Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 63.761,36 kr.
Hver part bærer sine egne omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. | retsinformationdk | retsinformationdk_115279 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=115279 | Fri Nov 22 00:51:53 2019 +0100 |
Den fulde tekst
Skrivelse vedrørende helbredsbetinget karenstid
i forbindelse med tjenestemandsansættelser (* 1)
Ved direktoratets skrivelse af 19. september 1975, der er udsendt i
tilslutning til Justitsministeriets bekendtgørelse af 8. august 1975 om
udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd ved kriminalforsorgens anstalter,
er det i § 8, stk. 1 fastsat, at kriminalforsorgens anstalter samt
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i forbindelse med ansættelse af
tjenestemænd på prøve skal forelægge spørgsmålet om eventuel helbredsbetinget
karenstid for Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager.
Endvidere er det i § 8, stk. 2 fastsat, at der træffes skriftlig afgørelse
om eventuel helbredsbetinget karenstid i overensstemmelse med Helbredsnævnets
udtalelse.
Denne skriftlige afgørelse er hidtil blevet truffet og meddelt af
direktoratet, idet anstalterne og uddannelsescentret forelægger
Helbredsnævnets udtalelse for direktoratet.
Da det er ansættelsesstedet, der indhenter en udtalelse fra
Helbredsnævnet, finder direktoratet, at spørgsmålet om eventuel
helbredsbetinget karenstid i forbindelse med tjenestemandsansættelser bør
behandles af anstalterne og uddannelsescentret i det omfang anstalterne og
uddannelsescentret selv har ansættelseskompetencen.
Direktoratet skal derfor anmode anstalterne samt uddannelsescentret om
fremover selv at træffe skriftlig afgørelse i overensstemmelse med nævnets
udtalelse, jfr. ovennævnte § 8, stk. 2.
Ved meddelelse om den trufne afgørelse til den pågældende prøveansatte
tjenestemand bedes vedlagte standardkoncept benyttet.
Der gøres notat om afgørelsen i det på ansættelsesstedet førte
personalecharteque.
Endvidere skal direktoratet underrettes ved kopi af alle afgørelser om
helbredsbetinget karenstid.
E.B.
Erik Bang
Kriminalforsorgens anstalter og Uddannelsescenter. | retsinformationdk | retsinformationdk_60429 | Danish Copyright law at https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164796 states
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
| https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60429 | Fri Nov 22 00:52:48 2019 +0100 |
End of preview. Expand
in Data Studio
Dataset Card for "Danish Gigaword Test Sample"
This is a small sample of the dataset DDSC/partial-danish-gigaword-no-twitter. It is meant as a small dataset for testing code. It is constructed using the following code:
from datasets import concatenate_datasets, load_dataset
# download dataset from huggingface
dataset = load_dataset("DDSC/partial-danish-gigaword-no-twitter")
# All of the dataset is available in the train split - we can simply:
dataset = dataset["train"]
# downsample it to three domains
legal = dataset.filter(lambda x: x["source"] == "retsinformationdk")
news = dataset.filter(lambda x: x["source"] == "tv2r")
speech = dataset.filter(lambda x: x["source"] == "spont")
# downsample to 1000 samples
legal = legal.select(range(1000))
news = news.select(range(1000))
# combine the three domains
dataset = concatenate_datasets([legal, news, speech])
# upload to hub
dataset.push_to_hub("DDSC/partial-danish-gigaword-small-test-sample")
- Downloads last month
- 36